KLID indbyder til medlemsmøde om sql-ledger Mødet holdes tirsdag d 4. juni 2002 kl 19-22 på Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø Sql-ledger er et gratis bogholderisystem, der kører via web og har en stor sql-databaseserver under sig, nemlig postgresql. Vi vil gerne lave det som et mere workshop-agtigt arrangement, hvor vi søger at komme videre med noget praktisk med brugen af sql-ledger, og måske får noget nedfældet med en praktisk kom-i-gang vejledning. Keld Simonsen indleder om sql-ledger, med lidt demo og nyheder, i version 1.8.4 kan man nu låse posteringerne, så dansk lovkrav kan overholdes. Jeg foreslog det til udvikleren på baggrund af vores tidligere møder i KLID og Dieter har været svær at overtale, og først leverede han en lappeløsning, men det er nu implementeret! Klavs Klavsen har foreslået at vi udarbejder en konteringsvejledning med beskrivelse af konti'ene i kontoplanen (hvad konteres hvor). Common-use beskrivelser. - Indbetaling af Moms - udbetaling af løn til ejer (i enmandsfirmaer) - udbetaling af løn til ansatte - kontering af leverandørfakturaer (tlf, adsl, div) - kontering af debitorfakturaer (kundefakturaer) Ellers udveksling af arfaringer, og hvordan vi kommer videre. Jeg regner med at have internetforbindelse til workshoppen. Vel mødt Keld Simonsen Alle er velkomne. Mødet er gratis for medlemmer af KLID og DKUUG såfremt man har tilmeldt sig på http://www.klid.dk/arrangementer/tilmelding.php3?o=al&eventid=1022778508 Entréen for andre er 50 kr, hvis man er tilmeldt. Det koster 50 kr ekstra, hvis man kommer uanmeldt. Tilmelding lukker dagen før mødet.