SSLUG og KLID indbyder til møde om LTSP - Tynde klienter under Linux Mødet holdes onsdag d 19. juni 2002 kl 19-22 på Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø Tynde klienter er maskiner der kan køre uden disk, og hvor al afvikling af programmer foregår på en server. Klienten virker kun som en grafisk terminal. LTSP - Linux Terminal Server Project - er et system der gør det nemt under Linux at lave tynde klienter med X Windows. Keld Simonsen fortæller om LTSP, økonomi, virkemåde, opsætning (incl lyd og diskette), hardwarekrav, ydelse, begrænsninger, applikationer og demo med fem eller flere klienter. Vi vil kunne køre både 10 og 100 Mbit på nettet. Der er som sædvanligt spisning før hos Vagabondos, hjørnet af Tagensvej og Haraldsgade ca kl 18. Vel mødt Keld Simonsen Mødeansvarlig: Keld Simonsen. Alle er velkomne. Mødet er gratis for medlemmer af SSLUG, KLID og DKUUG såfremt man har tilmeldt sig på http://www.klid.dk/arrangementer/tilmelding.php3?o=al&eventid=1023256279 Entréen for andre er 50 kr, hvis man er tilmeldt. Det koster 50 kr ekstra, hvis man kommer uanmeldt. Tilmelding lukker dagen før mødet.