Plot et effektspektrum

Kst gør det meget nemt at plotte et effektspektrum. Der er to måder at gøre det: Med dataguiden, eller ved at oprette et effektspektrum fra en eksisterende vektor.

Effektspektrum med dataguiden

Dette er næsten det samme som at plotte op en simpel graf. Her er fuldstændige instruktioner:

Åbn Dataguide og vælg datafilen med knappen Åbn fil: .

  1. Næste side bruges til at vælge hvilke data som effektspektrum skal plottes for. Søjle 2 i datafilen indeholder Y-aksens værdier, så markér feltet ved siden af 2 i listen Felt eller søjle til venstre.

  2. Vælg Effektspektrum under Plottyper. Der er også nogle tilvalg som angiver hvordan effektspektrum regnes ud, som vi lader være med standardværdier i dette eksempel.

  3. Næste side viser valgmulighederne som gælder effektspektrum under Aksetilstand for effektspektrum. X- og Y-akserne kan begge gøres logaritmiske her.

  4. Klik på Færdig, og du er klar! Det nye plot vises i Ksts hovedvindue.

Effektspektrum fra et eksisterende plot

Ved at bruge eksemplet simpledata.dat fra “Plot simple diagrammer”, kan vi gøre følgende for at oprette dets effektspektrum:

  1. Åbn dialogen Effektspektrum med Data->Nyt effektspektrum....

  2. Vælg vektoren som repræsenterer data i dropned-feltet Datavektor. I vort eksempel med simpledata.dat, kaldes vektoren som kræves V1-2.

  3. Klik på O.k. så vises effektspektret i et nyt plot.