Pluginnet for Video4Linux

For at finde ud af om du bruger en enhed med pluginnet for Video4Linux, kig her: Videoenhedsnavn.

Dette plugin har to brugstilstande:

Overlægning

Det virker i overlægningstilstand når du markerer afkrydsningsfeltet Foretræk overlagt video hvis tilgængeligt. I denne tilstand overføres tv-billederne direkte til grafikkortet. Eftersom videovinduet kun kan opdateres efter det er flyttet eller størrelsen er ændret (kdetv er en klient til XFree), mærker du at billederne forstyrres og en stærk flimmer så snart vinduet flyttes eller størrelsen ændres. Det er nødvendigt for at tegne delene af desktoppen igen som blev forstyrret af videostrømmen. Denne tilstand bruger næsten ingen processorresurser, men skal kun bruges som en sidste udvej hvis intet andet fungerer.

Hvilke funktioner sørger det for?

  • Lavt processorforbrug

  • Skærmaftryk.

  • Valg af lydtilstand.

  • Kanalsøgning uden at VBI-afkoderen kører.

Hvilke funktioner sørger det ikke for? Hvorfor?

  • Billedfiltrering. Billederne overføres direkte til grafikkortet, og der er ingen måde at behandle dem ind imellem.

  • Overskanning. Grund: se ovenfor.

  • Billedskalering. Det meste tv-hardware (bt8X8-kretsar) understøtter det ikke.

  • Kan kun give adgang til de vigtigste billedkontroller, eftersom programmeringsgrænsefladen for v4l1 ikke synliggør øvrige funktioner.

Indfang og vis

Denne tilstand er aktiv når afkrydsningsfeltet Foretræk overlagt video hvis tilgængelig ikke er markeret. Et billede indfanges fra tv-kortet og opbevares i en lokal buffer. Bufferen kan behandles på vilkårlig måde (fjernelse af indfletning, overskanning og andre filtre) og vises derefter med forskellige metoder (se nedenfor). Dette er den mest fleksible måde, men også den med højeste processorforbrug, som kdetv tilbyder.

Visningstilstande

XVideo (med eller uden delt hukommelse)

Billedet overgives til grafikkortet med YUV422-format. Afhængig af driveren, skalering af grafikkortet eller processoren, transformeres billederne til RGB med skærmens farvedybde og vises. Det er den hurtigste og mest fleksible måde som kdetv sørger for. Det anbefales stærkt at du bruger denne tilstand, eftersom det er det eneste tilstand som synliggør alle funktioner i kdetv. Brug af delt hukommelse kan give en lille ydelsesforbedring.

OpenGL

Billedet overgives til grafikkortet i RGB-format som strukturen på en polygon. Hvis du har hardware-acceleration for OpenGL, skaleres billedet til ønsket størrelse af grafikkortet, hvilket giver meget lavt processorforbrug. Bagdelen ved denne visningstilstand er at OpenGL-visning synes at være ustabil. Desuden bruger al god fjernelse af indfletning billedformatet YUV422, hvilket vil forårsage yderligere konverteringer som skal fjerne effekten af hardwareacceleration.

X11 (med eller uden delt hukommelse)

Billedet vises med almindelige XFree-mekanismer. Dette er meget langsomt og sørger ikke for skalering af billeder. Brug det som en sidste udvej hvis intet andet fungerer. Eftersom videobilledet indfanges i RGB-format, virker fjernelse af indfletning ikke godt. Brug af delt hukommelse kan give en lille ydelsesforbedring.

Valg af rammerate

Dette plugin sørger for mulighed for at vælge mellem fuld og halv billedfrekvens. Fuld billedfrekvens er kun nyttigt sammen med en “god” fjernelse af indfletning fra DScaler, eftersom de laver et ny billede fra de to seneste felter. Fuld billedfrekvens giver “jævnere” bevægelser.

Hvilke funktioner tilbyder det (under antagelse af at visningstilstanden XVideo bruges)?

  • Bedste billedkvalitet.

  • Billedfiltrering på vilkårlig måde, f.eks. fjernelse af indfletning.

  • Skærmaftryk.

  • Overlægning

  • Valg af lydtilstand.

  • Kanalsøgning uden at VBI-afkoderen kører.

Hvilke funktioner sørger det ikke for? Hvorfor?

  • Kan kun give adgang til de vigtigste billedkontroller, eftersom programmeringsgrænsefladen for v4l1 ikke synliggør øvrige funktioner.

  • Der kan være begrænsninger afhængig af valgt visningstilstand. Se ovenfor. Når XVideo-tilstand bruges er alle funktioner i kdetv tilgængelige.