Brug af bibliografiindgange

\bibitem er en kommando som bruges til at tilføje en reference til en thebibliography-omgivelse i dit dokument. Syntaksen for at bruge \bibitem er \bibitem[etiket]{nøgle}.

Den valgfrie [etiket] er der for at du skal kunne tilføje dit eget etiketsystem for bibliografiindgangen. Hvis ingen etiket angives, tilføjes indgangene i numerisk rækkefølge: [1], [2], [3] osv.

Argumentet {nøgle} bruges til at referere og linke kommandoerne \bibitem og \cite til hinanden og informationen de indeholder. Kommandoen \cite indeholder referencen som hører sammen med den ønskede \bibitem, som findes i omgivelsen thebibliography og indeholder referencedata. Begge samhørende \bibitem og \cite skal have samme {nøgle}; den nemmeste måde at organisere nøgler er efter forfatterens efternavn. Den anden parentes i thebibliography-omgivelsen angiver den længste bibliografireference du forventer at have. Så indsætning af {foo} betyder at du kan have en vilkårlig reference kortere end eller så stor som udtrykket foo. Angives denne parameter ikke rigtigt, kan det forårsage mindre attraktive indrykninger i bibliografien.

Bibliografien er et separat afsnit adskilt fra hoveddokumentet. Et eksempel på kode for bibliografien ville kunne se ud som følger:


                \begin{thebibliography}{50}
                \bibitem{Simpson} Homer J. Simpson. \tekstsl{Mmmmm...kager}.
                Evergreen Terrace Printing Co., Springfield, EtStedUSA, 1998
                \end{thebibliography)

Derefter ville din hovedkildekode indeholde stedet for informationen som har at gøre med dette \bibitem ved at bruge \cite. Kildekoden ville se cirka sådan her ud:


                Min tese om filosofien i Simpsons\copyright
                kommer fra min favoritbog \cite{Simpson}.

Eftersom det ofte er svært at huske den nøjagtige referencenøgle når du har mange referencer, sørger Kile for en nem måde at indsætte en reference. I Redigér-værktøjslinjen klikkes på det andet dropned-felt i (oftest viser den label) og vælg cite. En liste med alle referencenøgler vises: vælg den rigtige reference, så indsættes den i dokumentet. For at opdatere listen med nøgler, gemmes enten filen eller Redigér->Genopfrisk struktur vælges.

Slutproduktet i dokumentets bibliografi ser nu sådan her ud:

[1] Homer J. Simpson. Mmmmm...kager. Evergreen Terrace Printing Co., Springfield, EtstedUSA., 1998.

Den nemmeste måde at arbejde med \bibitem og \cite er at bruge værktøjslinjens dropned-felt som hedder cite. Når du vælger en reference at indsætte, vises en liste med alle bibitem som du hidtil har oprettet og du kan vælge referencen fra listen. Kile kan også samarbejde med BibTEX editorprogrammer såsom gBib og pyBliographer for at gøre referencer nemmere at lave.