Kapitel 1. Indledning

KCPULoad er et lille program for KDE's panel (Kicker). Det viser den seneste historik over CPU-forbrug som et eller to indstillelige diagrammer i statusfeltet. Diagrammerne har indstillinger for farver og diverse forskellige stil.

Bemærk at det ikke er den egentlige systembelastning som vises, men procenten som bruges af total CPU-kraft, som beregnes ud fra antal CPU-tik mellem hver opdatering.

Hvis systemet har mere end en CPU, så kan kombineret CPU-forbrug af begge vises, eller du kan vælge at have et separat diagram for hver CPU.

Venstreklik på et diagram for at vise et lille informationsfelt, som viser nøjagtig CPU-forbrug på tekstform.

Bemærk at brug af en langsommere opdateringstakt giver et stabilere og nøjagtigere diagram uden flimmer.