Brug KDiff3 som en Kpart

KDiff3 er en Kpart. For øjeblikket implementeres grænsefladen KParts::ReadOnlyPart.

Hovedanvendelsen er til forskelsvisning i KDevelop. KDevelop starter altid den interne forskelsvisning først. For at bruge KDiff3, klik med højre museknap i forskelsvisningens vindue og vælg Vis i KDiff3-part i den sammenhængsafhængige menuen.

KDiff3 kræver normalt to fuldstændige filer som inddata. Når det bruges som en part, antager KDiff3 at inddatafilen er en programrettelsesfil i forenet format. KDiff3 henter derefter originalfilernes navn i programrettelsesfilen. I det mindste en af de to filer skal være tilgængelig. KDiff3 starter så kommandoen patch for at genoprette den anden fil.

Du kan vælge en programrettelsesfil i Konqueror og vælge Forhåndsvis i->Kdiff3-del i den sammenhængsafhængige menu. Vær klar over at dette ikke virker hvis ingen af originalfilerne er tilgængelige, og er ikke tilforladeligt hvis originalfilen eller filerne er ændret siden programrettelsesfilen blev oprettet.

Når det kører som en Kpart sørger KDiff3 kun for sammenligning mellem to filer, en meget lille værktøjslinje og menu. Sammenfletning eller mappesammenligning understøttes ikke.