Generelle indstillinger

Fra denne side kan dutilføje/fjerne/ændre boot-kodeordet, tiden før standard-OS bootes og mere.

Installér boot-record på enhed eller partition:

Vælg enhed eller partition hvor du vil installere Lilo. Hvis du ikke har til hensigt at bruge andre starthåndteringer udover LILO, skal dette være MBR (master boot record) på din startenhed. I dette tilfælde skal du formodentlig vælge /dev/hda hvis din enhed bruger IDE, og /dev/sda hvis boot-enheden bruger SCSI.

Boot standardkerne eller operativsystem efter:

Lilo venter det angivne tidsrum før standardkerne eller operativsystem startes.

Brug lineær tilstand

Lineær tilstand fortæller starthåndteringen hvor kernerne findes med lineær adressering i stedet for sektor/hoved/cylinder. Lineær tilstand kræves af visse SCSI-enheder, og skulle ikke gøre skade hvis du ikke planlægger at oprette en boot-disk som skal bruges med andre maskiner. Se manualsiden lilo for yderligere detaljer.

Brug kompakt tilstand

Kompakt tilstand forsøger at sammenflette læseforespørgsler for sektorer ved siden af hinanden til en enkelt læseforespørgsel. Dette mindsker indlæsningstiden og holder boot-billedet mindre, men det virker ikke på alle systemer.

Gem boot-kommandolinjer som standard

Gem boot-kommandolinjer automatisk som standard for efterfølgende opstarter. På denne måde "låses" lilo ved et valg indtil det sættes ud af kraft manuelt.

Begræns parametre

Et kodeord kræves kun hvis nogle parametre er ændret (f.eks. kan brugeren starte linux, men ikke linux single eller linux init=/bin/sh). Dette gælder som standard for alle Linux-kerner du vil starte. Hvis du har brug for en indstilling for hver kerne, så gå til fanebladet operativsystemer, og vælg detaljer.

Kræv kodeord:

Angiv kodeord for bootup her (hvis der skal være noget). Hvis begrænset (ovenfor) er markeret, kræves kodeordet kun for yderligere parametre.

Advarsel

Kodeordet opbevares som klartekst i /etc/lilo.conf. Du skal sørge for at ingen du ikke stoler på kan læse filen. Du vil også formodentlig ikke bruge dit almindelige eller systemadministratorens kodeord her.

Standard grafisk tilstand for tekstkonsol:

Du kan vælge standard-grafiktilstand her. Hvis du har til hensigt at bruge en VGA-grafiktilstand, skal du kompilere kernen med støtte for rammebufferenheder. Indstillingen Spørg, viser et spørgsmål på boot-tidspunktet. Dette indstiller en standard for alle Linux-kerner du vil starte. Hvis du har brug for en indstilling for hver kerne, så gå til fanebladet Operativsystemer og vælg detaljer.

Gå automatisk til LILO-prompt

Hvis dette felt er markeret, går lilo til lilo-prompten hvad enten en tast trykkes ned eller ej. Hvis den ikke er markeret, starter lilo standardoperativsystemet hvis ikke shift-tasten trykkes ned (i så tilfælde går lilo til lilo-prompten).