Kvantifikatorer

Kvantorer tillader et regulært udtryk at matche et bestemt angivet antal gange eller et område af tal af enten tegn, tegnklasser eller undermønstre.

Kvantorer er omgiver af tuborg-parenteser ({ og }) og har den generelle form {[minimum-antal][,[maksimum-antal]]}

Brugen forklares bedst ved et eksempel:

{1}: Nøjagtig én forekomst
{0,1}: Nul eller én forekomst
{,1}: Det samme, med mindre arbejde;)
{5,10}: Mindst 5 men højst 10 forekomster.
{5,}: Mindst 5 forekomster, intet maksimum.

Derudover er der nogle forkortelser:

* (stjerne): ligesom {0,}, find et vilkårligt antal forekomster.
+ (plus-tegn): ligesom {1,}, mindst én forekomst.
? (spørgsmålstegn): ligesom {0,1}, nul eller én forekomst.

Grådighed

Når kvantorer bruges uden maksimum, vil regulære udtryk som standard matche så meget af den søgte streng som muligt, hvilket er almindelig kendt som grådig opførsel.

Programmer til moderne regulære udtryk giver metoder til at “slå grådighed fra”, selvom det i et grafisk miljø er op til grænsefladen at give dig adgang til denne egenskab. For eksempel kan en søgningsdialog der giver adgang til en regulær-udtryk-søgning have et afkrydsningsfelt der hedder“Minimal matchning” ligesom den bør indikere om grådighed er standardopførslen.

Eksempler i sammenhæng

Her er nogle få eksempler der bruger kvantorer

^\d{4,5}\s: Matcher cifrene i “1234 gå” og “12345 nu”, men hverken i “567 elleve” eller i “223459 et eller andet sted”
\s+: Matcher et eller flere hvide tegn
(bla){1,}: Matcher hele “blablabla” og “bla” i “blandt andet” eller “indblandet”
/?>: Matcher “/>” i “<lukket punkt/>” så vel som “>” i “<åbentpunkt>”.

forrige	hjem	næste
Mønstre	op	Påstande