Handlinger

Klipper kan udføre handlinger på indholdet af klippebordet, baseret på om der er en match med et bestemt regulært udtryk. For eksempel, kan man få vilkårligt klippebordsindhold der starter med “http://” sendt videre til Netscape® eller Konqueror som URLer der skal åbnes.

For at bruge denne egenskab, kopieres en URL eller et filnavn til klippebordet. Hvis der er et matchende regulært udtryk i Klipper's liste, vil en menu komme frem der viser de muligheder du har (f.eks. Åbn URL i Konqueror, åbn URL i Netscape®). Brug musen eller tastaturet for at vælge den mulighed du ønsker, og Klipper vil køre programmet du har valgt, og åbne adressen der peges på med klippebordsindholdet.

Hvis du ikke ønsker at udføre nogen handlinger på klippebordet indhold, så vælg Gør ingenting i menuen der kommer frem for at vende tilbage til det du gjorde før. Hvis du forlader menuen vil den forsvinde og lade dig fortsætte dit arbejde. Du kan ændre en tid menuen forbliver der i Indstil klipper...-dialogen, under tilvalget Udløb af tid for handlinger ved pop-op under Generelt-fanebladet.

Handlinger kan blive fuldstændigt deaktiveret ved at klikke på Klipper og vælge Handlinger deaktiverede, eller ved at trykke på Ctrl+Alt+X.

Klippebordsindhold der matcher et regulært udtryk kan også redigeres før der udføres en handling på dem. Vælg Redigér indhold... i Klipper's pop-op-menu, og du kan ændre klippebordets indhold i dialogen som kommer frem, før du klikker på O.k.-knappen for at køre den tilsvarende handling.

Ved at trykke på Ctrl+Alt+R vises pop-op-menuen for at gentage den sidste handling som Klipper udførte.