Opret ny

Når Konqueror er i filhåndteringstilstand og man tager Opret ny fra Redigérmenuen eller fra den sammenhængsafhængige menu man får ved højre museknap-klik på et frit område i en mappevisning, så vil man få en under-menu der lader dig lave en af følgende i den aktuelle mappe:

Fil->Link til program...

Dette valg er mest nyttigt hvis du vil lave en ikon som skal åbne et bestemt program. Den åbner en dialog med tre fanebladesider. Den første, Generelt, er stedet hvor du vælger en ikon og teksten der vil være under den. Den anden side, Tilladelser, lader dig vælge hvem der kan bruge eller ændre ikonen. I Program siden skal du indgive Kommandoen der vil køre programmet, for eksempel, kedit for at starte KEdit tekstredigering. kedit /home/erik/hvadsaa.txt vil åbne filen /home/erik/hvadsaa.txt i KEdit. Avancerede tilvalg såsom de filtyper som programmet kan åbne er også tilgængelige fra denne side.

For at få en programikon på din desktop, skal du oprette et linke i din ~/Desktop-mappe (denne kan hedde noget lidt anderledes afhængig af hvordan KDE blev installeret på dit system) eller bruge Opret ny... undermenuen ved højreklik i et frit område på desktoppen i stedet for indeni Konqueror's vindue.

Hvis du har en masse specialiserede programlink og ikke ønsker rod på din desktop, så kan du lave dem i din programmappe. Der kan du komme med Konqueror ved at vælge Kør->Programmer. Lav så en enkel ikon på din desktop til at åbne din programmappe som sædvanligvis er i ~/.kde/share/applnk.

For at putte en programikon ind i panelet, så lav den først i programmappen, og træk den så hen på et klart område af panelet.

Fil->Link til sted (URL)...

Dette tillader dig at lave en ikon, der åbner Konqueror i en bestemt mappe eller netside. Ligesom med Link til program... kan du få programikonen til at være på desktoppen ved at lave en link i din ~/Desktop mappe, eller ved at ind i Opret ny... undermenuen ved at højreklikke på et frit område på desktoppen. Når du først laver den vil teksten vist med ikonen være den fulde sti eller URL. Du kan ændre det ved at højreklikke på ikonen, vælge Egenskaber... og indgive den foretrukne tekst i Generelt fanebladssiden.

Enhed->Floppy-enhed...

Brug dette til at lave en ikon, der vil montere en floppy disk og åbne en udgave af Konqueror der viser diskens indhold. For at afmontere disken når du er færdig med den højreklik på ikonen og vælg Afmontér. I praksis behøver det ikke være en floppy disk, men det kan være en hård disk eller partition på dit system der normalt ikke bliver monteret. I de fleste tilfælde vil du imidlertid ønske at lave ikonen på din desktop.

Den hårde disk...

Dette er ligesom Floppy enhed... men for en hård disk eller en partition.

Cd/dvd-rom enhed...

Dette er ligesom Floppy enhed... men for et cd- eller dvd-drev.

Mappe...

En nem måde at lave en ny (under)mappe.

Tekstfil...

Brug dette til at lave en almindelig, tom tekstfil. En dialog vil blive åbnet for dig til at angive navnet på den nye fil.

HTML-fil...

Opretter skelettet af en HTML kildefil. Når du skriver filens navn i dialogen er det formodentlig bedst at give den endelsen .html for at undgå forvirring.

Præsentationsdokument...

Laver skelettet af et KOffice KPresenter dokument. Giv den navn endelsen.kpr.

Tekstdokument...

Laver skelettet af et KOffice KWord dokument, der bruger standard KWord stil skabelon. Giv dens navn en .kwd endelse.

Regneark dokument...

Brug dette til at lave en ny KOffice KSpread regnearksfil, og lad navnet ende med .ksp.

Illustrationsdokument...

Laver et nyt KOffice Kontour-dokument. Lad navnet ende på .kil.