Gemning og udskrift af punkter på nettet

Når du ser en netside kan du gemme den (eller i det mindste dens basale HTML eller lignende kildetekst) til din lokale disk med Fil->Gem som.... Hvis siden du kigger på bruger rammer, så vil du også blive givet Sted->Gem ramme som... valget. Venstre klik i rammen hvis du vil gemme den først..

Hvis siden bruger et baggrundsbillede, kan du hente og gemme det med menulinjen Sted->Gem baggrundsbillede som... valget.

Men hvis du gerne vil have det vidunderlige billede af den nyeste Ferrari, så vil klik med højre museknap på billedet give dig en drop-ned menu med et Gem billede som... punkt. Sørg for at respektere ejernes ophavsret, og bed om tilladelse før du bruger billeder gemt på denne måde til andet end selv at kigge på dem.

Hvis du Højre-klikker på et link (som kan være et billede) og vælger Gem link som. fra popop-menuen vil den basale HTML eller lignende kildetekst blive taget ned og gemt på din lokale disk.

Højreklik på et link (som kan være et billede) og valg af Kopiér link-sted vil kopiere URL'en for linket til klippebordet, så du kan indsætte det i for eksempel et brev til en ven og fortælle hende om dette vidunderlige nye sted.

Højreklik på et billede og valg af Kopiér billed-sted. kopierer URL'en for billedet til klippebordet.

For at gemme en fuldstændig netside, inkluderende billeder, vælges Arkivér netside... fra Værktøjer-menuen. Bemærk at denne egenskab sørges for af et plugin og muligvis ikke er blevet installeret på dit system. Netsiden vil blive gemt som en enkel fil med en .war-endelse og kan åbnes ved at venstre-klikke på filnavnet i Konqueror kørende som filhåndtering.

Udskrift af den side du kigger på gøres nemt ved Menulinje Sted->Udskriv... eller Udskriv ramme, eller med værktøjslinjens Udskriv knap.