Sensor-søgeren

Sensor-søgeren viser de registrerede værter og deres sensorer i en træ-form. Klik på træets håndtag for at åbne eller lukke en gren. Hver sensor overvåger en bestemt systemværdi.

Forbindelse til andre værter

For at forbinde til en vært bruges Forbindværter fra Fil-menuen. En dialog kommer frem og lader dig at indtaste navnet på værten du ønsker at forbinde til. Under navnet kan du vælge forbindelsesmetoden. Standarden er ssh, den sikre skal. Alternativt rsh, den eksterne skal, eller man kan bruge dæmontilstand. Klik på O.k. for at etablere forbindelsen. Kort derefter vil den nye vært vise sig i sensorsøgeren og du kan gennemse listen af sensorer.

For at etablere en forbindelse, skal et program kaldes der hedder ksysguardd, og som kan startes i de følgende to tilstande, være installeret på den nye vært.

dæmontilstand

Du kan starte ksysguardd på boot-tidspunktet i Dæmon-tilstand ved at tilføje -d som argumentet. I dette tilfælde, må du vælge dæmontilstand i forbindelsesdialogen for ksysguard. En bagdel ved denne forbindelsestype er at du ikke vil kunne dræbe eller renice en proces med Proceskontrolløren og dataudvekslingen over netværket vil ikke være krypteret.

skaltilstand

I denne tilstand startes ksysguardd på forbindelsestidspunktet af ksysguard. For at gøre dette muligt, må dets placering være inkluderet i din sti (PATH). Uheldigvis læser ssh ikke din .profile-fil, så din sædvanlige PATH-opsætning vil ikke være tilgængelig. I stedet for bruger den en standard PATH-lignende /bin:/usr/bin. Da det er højst sandsynligt at KDE ikke er installeret i disse mapper må du lave eller opdatere en fil i din hjemmemappe. Denne fil hedder environment og skal findes i en skjult mappe der hedder .ssh. Se manualsiden for ssh for flere detaljer. Filen skal indeholde en linje noget lignende dette:

PATH=/bin:/usr/bin:/opt/kde/bin

under antagelse af at ksysguardd kan findes under /opt/kde/bin/ksysguardd.

Vink

Når du bruger ssh skal du sørge for at du har din identity.pub installeret på den eksterne maskine og værtsnøglen for den eksterne maskine allerede er registreret på din maskine. Den nemmeste måde at tjekke dette er at skrive ssh eksternvaert ksysguardd i en skal. Hvis du mødes med et ksysguardd kan du skrive quit og alt er i orden.

Bemærk

For eksperter: ksysguardd er et meget lille program som kun er linket mod libc. Så det kan også bruges på maskiner der ikke har en fuldt udstyret KDE installeret, såsom servere. Hvis du vælger kommandotilvalget i værtsforbindelsen skal du angive den fuldstændige kommando til at starteksysguardd.

Afbryd forbindelse til værter

For at afbryde forbindelsen til en vært, vælges værten i sensor-søgeren og Afbryd til vært fra Fil-menuen. Hvis du stadig har sensorer i brug, vil fremvisningsrammen blive grå og fremvisningen vil ikke længere blive opdateret.