Stavning

Stavekontrolprogrammet er lavet som en hjælp til at finde og rette stavefejl. Denne kategori af 'Indstil'-dialogen giver dig mulighed for at ændre nogle centrale indstillinger hvad angår stavekontrollen.

Lav rod/endelses-kombinationer som ikke er i ordbogen

Hvis du afkrydser denne mulighed, vil stavekontrollen registrere kombinationer af ordstammer med endelser eller præfikser som værende stavet 'korrekt', også selvom den givne kombination ikke står i ordbogens database med korrekte ord.

Betragt sammensatte ord som stavefejl

Hvis du sætter kryds i denne mulighed, vil stavekontrollen registrere sammensætninger af to eller flere korrekt stavede ord som værende stavet 'forkert'.

Ordbog:

Afhængigt af din installation, kan der være stavekontrolordbøger til ét eller flere forskellige sprog. Dette kombinationsfelt giver dig mulighed for at vælge hvilket sprog, stavekontrollen skal bruge.

Indkodning:

Der er forskellige indkodningssystemer, som bruges til at kæde bestemte koder sammen med bestemte tegn eller symboler. Hvis du ved hvilket indkodningssystem du bruger, giver dette kombinationsfelt dig mulighed for at angive dette, så stavekontrollen kan udføre sit arbejde korrekt.

Klient:

Eftersom KWrite ikke har sin egen stavekontrol, må du vælge et eksternt program, som kan bruges. Her vælger du hvilket stavekontrolprogram du ønsker at anvende.