Kapitel 9. Spørgsmål og svar

Dette dokument er muligvis blevet opdateret siden din installation. Du kan finde den nyeste udgave på http://www.klid.dk/kde/da/kdeedu/.

9.1. Hvad forestiller KStars-ikonet?
9.2. Hvad betyder de forskellige symboler for deep-sky objekterne?
9.3. Hvad betyder de forskellige farver på deep sky-objekterne?
9.4. Hvorfor er der medtaget mange flere byer fra USA end fra andre lande?
9.5. Jag har lagt tilføjet et eget sted i KStars som jeg ikke længere vil have. Hvordan fjerner jeg det fra programmet?
9.6. Hvorfor kan jeg ikke vise Jorden når jeg bruger ækvatorsystemets koordinater?
9.7. Hvorfor forsvinder nogle objekter når jeg flytter billedet?
9.8. Jeg forstår ikke alle fagordene som bruges i KStars. Hvor kan jeg lære mere om astronomien bag programmet?
9.9. Jeg ønsker at KStars skal starte med en tid og et dato som er forskellig fra maskinens tid. Er det muligt?
9.10. Jeg ønsker at KStars skal starte med simuleringsklokken stoppet. Er det muligt?
9.11. Hvor præcis er KStars?
9.12. Hvorfor skal jeg hente et forbedret NGC/IC-katalog og Messier-objektbilleder? Hvorfor ikke bare lade dem indgå som en del af KStars distribution?
9.13. Jeg nyder virkelig de smukke billeder som jeg har hentet via KStars. Jeg vil gerne dele dem med resten af verden. Kan jeg publicere en kalender med disse billeder (eller er der nogen begrænsninger i hvordan billederne kan bruges)?
9.14. Kan jeg bidrage til fremtidige versioner af KStars?

9.1.	Hvad forestiller KStars-ikonet?
	KStars-ikonet er en sekstant, en håndholdt kikkert som blev brugt af navigatører på sejlskibe dengang stjernerne var vigtige for at navigere. Ved omhyggeligt at måle stjernernes positioner kunne navigatøren få et præcist skøn over skibets længde- og breddegrad.
9.2.	Hvad betyder de forskellige symboler for deep-sky objekterne?
	Symbolet indikerer himmellegemets type: Cirkel af prikker: åben stjernehob Cirkel med et kryds i: Kuglehob kvadrat på siden: Gasformig stjernetåge diamant: Supernova-rest cirkel med linjer ud fra: Planetarisk tåge Ellipse: Galakse
9.3.	Hvad betyder de forskellige farver på deep sky-objekterne?
	For det meste indikerer farverne hvilket katalog himmellegemet tilhører (Messier, NGC eller IC). Imidlertid har nogle himmellegemer en anden farve der indikerer at der er ekstra billeder i pop op-menuen (standardfarven når der er “ekstra”-oplysninger er rød).
9.4.	Hvorfor er der medtaget mange flere byer fra USA end fra andre lande?
	Da vi startade KStars kunne vi ikke finde en database med længdegrad/breddegrad som dækker jordkloden ensformigt. Imidlertid er KStars-samfundet ved at komme ud over dette problem! Vi har allerede modtaget lister på byer fra mange brugere rundt om i verden. Hvis du kan bidrage til dette arbejde, så send os gerne din liste med byer og koordinater.
9.5.	Jag har lagt tilføjet et eget sted i KStars som jeg ikke længere vil have. Hvordan fjerner jeg det fra programmet?
	Du skal redigere filen `~/.kde/share/apps/kstars/mycities.dat` og fjerne stedets linje fra filen.
9.6.	Hvorfor kan jeg ikke vise Jorden når jeg bruger ækvatorsystemets koordinater?
	Det korte svar er at det er en midlertidig begrænsning. Der er et problem ved konstruktionen af det udfyldte polygon som repræsenterer Jorden i ækvatorsystemet. Det giver dog ikke den helt store mening at tegne jordoverfladen ind i koordinatsystemet ækvatorsystemet, hvorfor denne rettelse har fået lav prioritet.
9.7.	Hvorfor forsvinder nogle objekter når jeg flytter billedet?
	Når du billedet er i bevægelse, skal KStars genberegne skærmen for hvert eneste himmellegeme i dets database hvilket indebærer temmelig tung trigonometri. Når du flytter billedet (enten med pile-tasterne eller ved at trække med musen), bliver billedbevægelsen langsom og rykvis fordi computeren har svært ved følge med. Ved at udelukke mange af himmellegemerne kan computeren følge med, og flytningen bliver hurtig og jævn! Du kan dog slå denne funktion fra i vinduet Indstil KStars, og du kan også styre hvilke himmellegemer der bliver skjult.
9.8.	Jeg forstår ikke alle fagordene som bruges i KStars. Hvor kan jeg lære mere om astronomien bag programmet?
	KStarshåndbogen indeholder AstroInfo-projektet; - en række små artikler om astronomiske emner som kan udforskes og synliggøres i KStars. Astroinfo er en fællesprojekt hvor alle kan bidrage ligesom GNUpedia eller Everything2. Hvis du vil bidrage til AstroInfo, kan du tilslutte dig vores e-mail-liste: `<kstars-info@lists.sourceforge.net>`.
9.9.	Jeg ønsker at KStars skal starte med en tid og et dato som er forskellig fra maskinens tid. Er det muligt?
	Ja. For at starte Kstars med en anden tid eller en andet dato, bruges flaget “--date”, fulgt af en datostreng såsom “4 July 1976 12:30:00”.
9.10.	Jeg ønsker at KStars skal starte med simuleringsklokken stoppet. Er det muligt?
	Ja. For at starte Kstars med kloken stoppet, tilføjes blot flaget “--paused” på kommandolinjen.
9.11.	Hvor præcis er KStars?
	KStars er rimelig præcis, men (endnu) ikke så præcis som det kan blive. Problemet med højpræcisions-beregninger er at man bliver nødt til at tage et stort antal komplicerede faktorer i betragtning. Hvis du ikke er professionel astronom, vil du sandsynligvis aldrig få problemer med præcisionen. Her er liste over nogle af de faktorer som sætter grænser for programmets precision: Planetpositioner er kun præcise for datoer inden for ca. 4000 år fra nutiden. Planeternes positioner beregnes med en Fourier-lignende analyse af deres baner som de er observeret gennem de sidste få århundreder. Vi har (måske) lært i skolen at planeterne følger simple ellipseformede baner rundt om Solen, men det er ikke helt sandt. Det ville være tilfældet hvis der kun var én planet i solsystemet, og hvis Solen og planeten begge var punktformede masser. I den virkelige verden, tiltrækker planeterne konstant hinanden og forstyrrer banerne en lille smule, og tidevandseffekter bevirker en slingren (præcession). Faktisk antyder nyere forskning at planeternes baner måske heller ikke er stabile på længere sigt (dvs. over millioner eller milliarder af år). Som en tommelfingerregel kan du forvente at planeternes positioner er præcise inden for få buesekunder for datoer mellem år -2000 og 6000. Pluto er en undtagelse, dens position er måske ti gange mindre præcis i forhold til de andre planeter. Men for datoer i nærheden af den nuværende epoch, kan man stole på dens position med en usikkerhed på ca et buesekund. Månens position er nok den sværeste at forudsige med stor præcision. Det er fordi dens bevægelser forstyrres af Jorden, og fordi den er så nær. Selv ganske små effekter som ikke ville kunne påvises ved fjernere legemer, bliver nemt tydelige for Månen. De objekter der har den dårligste præcision i programmet er kometer og asteroider. Vi bruger en meget simpel banemodel til mindre planeter/himmellegemer som ikke tager hensyn til forstyrrelser fra andre himmellegemer. Derfor er deres positioner kun pålidelige for datoer nær den nuværende epoch. Og selv ved den nuværende epoch må man forvente unøjagtigheder i størrelsesordenen 10 buesekunder eller mere.
9.12.	Hvorfor skal jeg hente et forbedret NGC/IC-katalog og Messier-objektbilleder? Hvorfor ikke bare lade dem indgå som en del af KStars distribution?
	Forfatteren til NGC/IC-kataloget som kan hentes har udgivet den med den begrænsning at den ikke må bruges kommercielt. For de fleste brugere af KStars er det ikke et problem. Det er dog teknisk set imod KStars' licens (GPL) at begrænse brug på denne måde. Vi tog Messier-objektbillederne væk fra standarddistributionen af to grunde: for helt enkelt at reducere størrelsen af KStars, og desuden på grund af lignende licensproblematik med nogen af billederne. De elektroniske billeder er væsentligt komprimerede til en meget lav kvalitet sammenlignet med den oprindelige form, men jeg har fået eksplicitte rettigheder fra bildernes ophavsmænd til at bruge det fåtal billeder hvor der er tvivl om det (se `README.images`). Alligevel, for at være helt på den sikre siden, tog jeg dem bort fra standarddistributionen, og markerede nedtagningsarkivet som "frit for ikke-kommerciel brug".
9.13.	Jeg nyder virkelig de smukke billeder som jeg har hentet via KStars. Jeg vil gerne dele dem med resten af verden. Kan jeg publicere en kalender med disse billeder (eller er der nogen begrænsninger i hvordan billederne kan bruges)?
	Det afhænger af billedet, men mange af billederne begrænser kommerciel brug. Billedvisningens statuslinje indeholder oftest information om billedets ophavret-indehavere, og hvilke brugsbegrænsninger der gælder. Som tommefingerregel er alt som publiceres af NASA åbent (inklusive alle billeder fra rumteleskopet Hubble). For alt andet kan du være ret sikker på at billederne ikke må bruges kommercielt uden tilladelse. Hvis du er i tvivl, så kontakt billedernes ophavsret-indehavere direkte.
9.14.	Kan jeg bidrage til fremtidige versioner af KStars?
	Ja, bestemt! Præsentér dig på vores e-mail-liste `<kstars-devel@kde.org>`. Hvis du vil hjælpe med kodningen, kan du hente den nyeste CVS-version af koden og bare gå igang. Der er adskillige README-filer i distributionen der beskriver nogen af kodens undersystemer. Hvis du mangler idéer til hvad du skal gå i gang med kan du se på TODO-filen. Du kan sende kodelapper til kstars-devel, og der kan du også stille ethvert spørgsmål om koden. Hvis du ikke er til kodning, kan vi stadig bruge din hjælp til oversættelse, dokumentation, AstroInfo-artikler, fejlrapporter og ideer til nye funktioner.

forrige	hjem	næste
INDI Ofte Stillede Spørgsmål	op	Medvirkende og licensbestemmelser