Indstilling af KSirtet

Der er adgang til KSirtet's indstilling via menuindgangen Opsætning->Indstil KSirtet. Valgmulighederne er følgende:

Spilindstilling

Begyndelses-niveau

Sæt niveauet som du vil spille ved opstart, fra 1 (nemmest) til 20 (sværest). Standarden er niveau ét.

Direkte dop ned

Hvis dette er valgt vil tryk Pil ned få en brik til at falde til bunden af skærmen med det samme. Hvis det ikke er valgt, vil tryk på Pil ned kun få brikken til at falde indtil der gives slip på tasten.

Gammel rotationsstil

KSirtet har to måder at rotere hver brik: “Gammel” stil og “Ny” stil. Hver stil bruger et andet punkt til at rotere brikken rundt. Prøv begge for at se hvad du bedst kan lide.

Indstilling af udseende

Aktivér animeringer

Hvis dette er valgt, vises sammenklistring af brikker som en animering.

Vis brikkens skygge

Hvis dette er valgt, vil der være en skygge for neden på spillebrættet, der viser hvor brikken vil falde.

Vis næste brik

Hvis dette er valgt, vises den næste brik der vil falde på spillebrættet.

Vis detaljeret "fjernede linjer" felt

Hvis det er afkrydset viser Fjernede linjer-tælleren til venstre på skærmen hvor mange gange hvert antal linjer er blevet fjernet. Hvis dette ikke er afkrydset, er det kun det totale antal linjer der bliver vist.

Baggrund

Vælg farve og ugennemsigtighed for KSirtets baggrund. En ugennemsigtighed på nul gør KSirtet's baggrund fuldstændig gennemsigtig, og en indstilling på en gør KSirtet baggrund fuldstændig ugennemsigtig.

Farveindstilling

Her kan du vælge de farver der bruges til brikkerne i KSirtet.

Indstil A.I.

Her kan du indstille A.I. i KSirtet.