Infrarød kontrol

Hvis du har en fjernbetjening til din computer (som dem der findes på fjernsynskort med Brooktree®-tunere), og din infrarøde fjernbetjening er understøttet af LIRC, skulle dette fungere. Som med Keyz, er navnet ikke særlig spændende, men dette plugin lader dig binde handlinger til tastetryk.

For at binde en handling til et tastetryk, indlæs dette plugin, gå til 'Infrarød kontrol'-siden i Noatuns indstillingsvindue. Vælg tastetrykket i listen og vælg så hvilken handling der skal udføres i kombinationsfeltet nedenunder. Hvis du ønsker at en handling skal udføres gentagne gange, som f.eks. en lydstyrkekontrol, så klik i feltet og angiv intervallet mellem handlinger.

Hvis du har et TV-kort, er et praktisk trick at binde lyddæmperknappen til Pause, sådan at du kan slukke for lyden til dit TV-fremvisningsprogram, mens du sætter Noatun i gang og vice versa. Dette er specielt nyttigt i tilfælde af reklamer.