Kapitel 1. Indledning

kpf tilbyder enkel fildeling med HTTP (Hyper Text Transfer Protocol), hvilket er samme protokol som bruges på netsider til at tage sig af data til din browser. kpf er en fuldstændigt åben filserver, hvilket betyder at der ikke findes nogen begrænsninger i adgangen til delte filer. Hvad du end vælger at dele er tilgængeligt for alle.

kpf er konstrueret til at dele filer med venner, ikke til at virke som en fuldstændig net-server som Apache. kpf var i første omgang tænkt som en let måde at dele filer med andre mens man chatter på IRC (Internet relay-baseret chat, eller “chat-rum”).

Typisk brug: kpf er indstillet til at tage sig af filer i mappen public_html i din hjemmemappe. Du vil gøre en fil tilgængelig for nogle som du chatter med på nettet. I stedet for at sende hver af dem en e-mail med filen som et bilag (nogle er måske ikke engang interesserede), så kopierer du filen til mappen public_html og fortæller dem der lytter at filen nu er tilgængelig på http://www.minmaskine.net:8001/filen