Kompilering og installation

Hvis du ikke kan finde en passende forkompileret binær pakke, må du kompilere KAlarm selv fra kildefiler. Hent kildekodepakken kdepim-x.x.tar.gz eller kalarm-x.x.tar.gz (eller lignende), afhængig af om du vil installere kdepim eller kun KAlarm. Pak den ud i en ny mappe med en kommando noget i retning af tar xvfj pakke.tar.bz2 og gå til mappen som er blevet lavet.

For at kompilere og installere KAlarm på dit system, skal du skrive følgende i basismappen for distributionen for KAlarm :

% ./configure
% make
% make install

Idet KAlarm bruger autoconf og automake skulle du ikke få problemer med at kompilere den. Hvis du skulle løbe ind i problemer så rapportér dem til KDE's e-post-lister.

Bemærk

Hvis du har mere end en version af KDE installeret (t.ex KDE 2 og KDE 3), kan KAlarm muligvis blive installeret i en forkert KDE-mappe. Hvis det behøves kan du angive KDE-mappen som en parameter til ./configure . Hvis du for eksempel har installeret KDE i /opt/kde2:

./configure --prefix=/opt/kde2

Advarsel

Hvis du installerer KAlarm i en mappe forskellig fra der hvor KDE er installeret, vil det ikke køre rigtigt, medmindre du gør stedet kendt for KDE. For at gøre dette, må du meddele KDEDIRS miljøvariablen med KAlarm's styed, hver gang før du starter KDE.

For eksempel, hvis KDE er installeret i /opt/kde, KDEDIRS ville normalt være sat til /etc/opt/kde:/opt/kde. Hvis du installerer KAlarm i /usr/local, vil du skulle sætte KDEDIRS til /usr/local:/etc/opt/kde:/opt/kde før du starter KDE.

Den alenestående udgave af KAlarm har et specielt indstillingsvalg som tillader dig at vælge hvilke sprog dokumentationen skal installeres for ved at angive en sprogkode, eller en liste af sprogkoder, som en parameter til ./configure. Som standard bliver dokumentationen på alle tilgængelige sprog installeret. En liste af dokumentationssprog er inkluderet i pakken, sammen med deres kodes, er i DOC-LANGUAGES-filen. For eksempel, for kun at installere fransk og dansk dokumentation:

./configure --enable-doc-language="fr da"

Bemærk at dette tilvalg ingen virkning har på hvilke oversættelser af brugergrænsefladen der er installeret.