Kryptér data

Kryptér en fil fra Konqueror

Højreklik på filen som du vil kryptere. Vælg Handlinger->Kryptér fil i menuen som vises. Så vises dialogen til at vælge en åben nøgle. Vælg nøgle og klik på Kryptér. Den krypterede fil gemmes med filendelsen .asc eller .gpg, afhængig af om du valgte ASCII-kryptering eller ej.

Kryptér en fil eller tekst fra Kgpgs panelprogram

Slip helt enkelt filen på Kgpg's panelprogram i statusfeltet. Hvis det er en ukrypteret fil, viser Kgpg nøglevalgsdialogen (se nedenfor). Vælg krypteringsnøglen, og den krypterede fil gemmes. Hvis du dropper tekst, indsættes den krypterede tekst i klippebordet. Du kan også kryptere klippebordet ved at vælge Kryptér klippebord i panelprogrammets menu.



For mere information om krypteringsvalgmulighederne “ASCII-beskyttelse”, “Tillad kryptering med upålidelige nøgler” og “Symmetrisk kryptering”, se gpg's dokumentation eller manualsider.

Kryptering af tekst fra Kgpg's editor

Dette gøres helt enkelt ved at klikke på knappen Kryptér. Der vises dialogen til at vælge åben nøgle. Vælg nøgle og klik på Kryptér en gang til. Den krypterede meddelelse vises i editorvinduet.