Sådan starter man et nyt projekt — Application Wizard

Dette er til for at vise dig hvor enkelt det er at få KDevelop til at oprette et kørbart program for dig.

Programguiden kan hurtigt oprette et projekt for dig fra en liste med fordefinerede projektskabeloner. Alt du behøver at gøre er at vælge projekttypen du vil have, hvordan det skal navngives, og hvor det skal placeres.

Vælg Projekt -> Nyt projekt. Vinduet Opret nyt projekt vises. Lad os antage at du vil oprette et almindeligt KDE-projekt. Vælg altså typen C++ -> KDE -> Simpelt KDE-program. Indtast navnet, f.eks. helloworld. Standardstedet er /home/hjemmemappe/helloworld. Når du er færdig med indstillingerne i vinduet, klik på Næste. I næste vindue kan du indstille nogle tilvalg, som er forudindstillede med nyttige standardværdier. Klik på Næste. Så vises skabeloner for deklarationsfiler og kildekodefiler. Igen kan du efterlade dem med standardtekst, og klikke på Afslut. Du ser meddelelsen om at dit program er oprettet.

For at køre programmet, vælges Byg -> Kør program. Du får en meddelelse om at automake og beslægtede programmer først skal køres. Klik på O.k. Programmet bygges og køres, og et vindue fra det nye program dukker op med meddelelsen "Hello World". Du kan nu redigere dit program og tilføje mere nyttige funktioner.