Markering af celler

Du kan vælge en enkelt celle, eller et rektangulært område, i regnearket. De markerede celler vises med en tyk sort kant og en farvet baggrund.

Du kan vælge en enkelt celle på en af følgende måder

Du kan også flytte rundt med piletasterne. Ved at trykke på tasten Enter flyttes den nuværende markering et skridt opad, nedad, til venstre eller til højre, afhængig af indstillingen på siden Diverse i KSpreads indstillingsdialog.

Hvis du holder Shift-tastennede mens piletasterne bruges, så flyttes markeringen til begyndelsen eller slutningen af blokken med brugte celler.

For at vælge et sammenhængende område med celler, trækkes musemarkøren hen over det ønskede område med venstre museknap nedtrykt, eller referencerne for øverste venstre og nederste højre celle skrives ind, adskilt af et kolon i formelværktøjslinjens cellereferencefelt (for eksempel B7:C14 ) og der trykkes på Enter, eller cellereferencerne med et lignende format indskrives i dialogen som vises med Vis->Gå til celle....

Du kan også vælge et område med celler ved at markere cellen i et hjørne af det ønskede området, og derefter holde Shift-tasten nede mens venstre museknap bruges til at markere cellen i det modsatte hjørne.

For at vælge en hel række eller søjle med celler, venstreklikkes på rækkenummeret til venstre for tabellen eller søjlens bogstav over tabellen. For at vælge rækker og søjler ved sien af hinanden, trækkes musemarkøren over de tilsvarende rækkenumre eller søjlebogstaver med venstre museknap nedtrykt.

For at vælge celler som ikke er ved siden af hinanden, klikkes på den første celle du vil markere og derefter holdes Ctrl-tasten nede mens de øvrige celler markeres.