Billedfilformater som understøttes

Stilbilledformat

Introduktion

Næsten alle digitalkameraer opbevarer fotografier i et af to formater: JPEG eller TIFF. Mange kameraer lader dig vælge hvilket af disse formater som skal bruges. En fuldstændig beskrivelse af formaterne findes på Wikipedia. digiKam understøtter begge disse formater.

Komprimering af stillbilleder

Billedkompression er brugen af datakomprimeringsmetoder for digitale billeder. Det gøres ved at fjerne redundans i billeddata for at kunne opbevare eller overføre data på en effektiv form.

Billedkomprimering kan være med eller uden tab. Tabsfri komprimeringsmetoder foretrækkes altid på grund af deres høje bevarende værdi til arkiveringsformål inden forvandlinger såsom beskæring, størrelsesændring, farvekorrigering, osv.. Dette skyldes på at komprimeringsmetoder med tab, i særdeleshed når de bruges med lave bithastigheder introducerer komprimeringsartefakter. Metoder med tab er passende for naturlige billeder som fotoer i programmer hvor mindre (sommetider umærkelig) tab af naturtrohed er acceptabel for at opnå en væsentlig reducering af bithastigheden. Komprimering med tab er godt for publicering af fotografier på internettet.

JPEG

JPEG er et komprimeret format som handler en del af billedkvaliteten ind for at holde filstørrelserne små. Rent faktisk gemmer de fleste kameraer deres billeder i dette format hvis du ikke angiver noget andet. Et JPEG-billede opbevares med tabsgivende komprimering, og du kan variere komprimeringens størrelse. Det lader dig vælge mellem mindre komprimering og højere billedkvalitet eller større komprimering og dårligere kvalitet. Den eneste grund til at vælge højere komprimering er at det laver mindre filer så du kan opbevare flere billeder, og det derfor er nemmere at sende dem via e-mail, eller vise dem på nettet. De fleste kameraer giver dig to eller tre valg som svarer til god, bedre og bedst, selvom navnene varierer.

TIFF

TIFF er blevet bredt accepteret og har bred understøttelse som billedformat. Sædvanligvis kan TIFF opbevares i ukomprimeret form af kameraet eller ved at bruge en tabsfri komprimeringsalgoritem (Adobe Deflate). Det opretholder bedre billedkvalitet, men på bekostning af meget større filstørrelser. Visse kameraer lader dig gemme dine billeder i dette formatet, og det er et populært format på grund af dets tabsfrie komprimeringsalgoritme. Problemet er at formatet er blevet ændret af så mange personer at der nu er 50 eller flere varianter, og ikke alle genkendes af programmer.

PNG

PNG er et billedformat som blev udviklet som en erstatning for et antal ældre billedfilformater som var bredt brugt i 1990'erne. Det er et tabsfrit format ligesom TIFF, men det er meget kompaktere og sparer diskplads. Selvom det ikke er sandsynligt at dit kamera understøtter PNG, synes visse om at konvertere deres fotografier til PNG så snart de har overført dem til maskinen. I modsætning til JPEG, taber PNG-billeder ikke kvalitet hver gang du koder dem efter ændringer. digiKam understøtter PNG-billeder fuldstændigt, og pluginnet for baggrundsbehandling af billeder kan konvertere et sæt billeder fra et hvilket som helst format som understøttes til PNG i et skridt. Se afsnittet Indstilling for information om hvordan plugin bruges i digiKam.

PNG er et udvideligt filformat for tabsfri, flytbar, velkomprimeret opbevaring af rasterbilleder. PNG sørger for en patentfri erstatning af GIF og kan også erstatte meget andet brug af TIFF. PNG er beregnet til at virke godt i direkte visningsprogrammer, såsom internettet, så det er fuldstændigt strømningsbart med mulighed for progressiv visning. Desuden kan PNG gemme gamma og kromaticitetsdata på heterogene platforme. PNG understøtter dybderne 8- og 16 bit pr farve og billedpunkt. Det er et perfekt filformat at arkivere fotografier med. For mere information om PNG-formatet se PNG hjemmesiden.

Ubehandlet

Nogle, typisk dyrere, kameraer lader dig gemme billeder i et ubehandlet format (RAW). Et ubehandlet format følger egentlig ikke nogen billedstandard i det hele taget. Det er forskelligt for hvert kameramærke. Billeder i ubehandlet format indeholder al data som kommer direkte fra kameraets billedsensor inden programmellet i kameraet udfører behandling såsom hvidbalance, skærpning, osv.. Ved at opbevare fotografier i kameraets ubehandlede format kan du ændre indstillinger såsom hvidbalancen efter fotografiet er taget. De fleste professionelle fotografer bruger ubehandlet format eftersom det giver dem maksimal fleksibilitet. Bagdelen er at filer i ubehandlet format kan være virkelig meget store.

Hvis du vil lære dig mere om ubehandlede billedformater, så besøg guiderne Luminous Landscape og Cambridge in Colour, som kan være til stor hjælp. Du kan konvertere billeder med ubehandlet format til JPEG eller TIFF i digiKam, med pluginnet for konvertering af ubehandlede billeder. Se afsnittet Indstilling for information om hvordan plugin bruges i digiKam.

digiKam understøtter kun at oprette miniaturebilleder for ubehandlede billeder ved at bruge programmet DCRAW fra hovedvinduet. Støtte for ubehandlede filer i billededitoren er endnu ikke implementeret. De hovedsagelige ubehandlede formater som understøttes af digiKam listes nedenfor:

Ubehandlet filformatBeskrivelse
CRW, CR2 Ubehandlede filformater for Canon digitalkameraer
MRW Ubehandlet filformat for Minolta digitalkameraer
NEF Ubehandlet filformat for Nikon digitalkameraer
ORF Ubehandlet filformat for Olympus digitalkameraer
RAF Ubehandlet filformat for Fuji digitalkameraer
PEF Ubehandlet filformat for Pentax digitalkameraer
X3F Ubehandlet filformat for Sigma digitalkameraer
DCR, KDC Ubehandlet filformat for Kodak digitalkameraer
SRF Ubehandlet filformat for Sony digitalkameraer
RAW Ubehandlet filformat for Panasonic, Casio og Leica digitalkameraer
DNG Adobe ubehandlet filformat (digitalt negativ)

Bevægelige billedformater

Mange digitalkameraer understøtter indspilning af korte filmsekvenser. Disse sekvenser opbevares oftest i AVI- eller MPEG-format. digiKam forstår disse formater, og laver miniaturebilleder for filmfilerne. digiKam er imidlertid ikke et filmredigeringsprogram, og det har ingen indbyggede funktioner til at vise eller redigere film. Hvis du dobbeltklikker på en filmfil, bruger digiKam indstillingerne i KDE for at vælge et visningsprogram at bruge.

Hvordan digiKam understøtter filformater

digiKam er afhængig af et antal bibliotek og støttepakker for at indlæse og gemme billedformater. Hvilke billedformater som er tilgængelige vil bero på tilgængeligheden af disse biblioteker på dit system, og sommetider på måden som bibliotekerne er kompileret. I de fleste distributioner, vil du bemærke at et stort antal billedformater kan vises inde i digiKam.

Denne afhængighed af andre biblioteker betyder at det ikke er muligt at give en definitiv liste over alle formater som er tilgængelige på dit system. I det mindste vil JPEG, PNG og TIFF være tilgængelige.

digiKam viser kun filer som har formater som det kan forstå. Det gøres ved at kigge på filernes filendelser og kontrollere dem mod en fordefineret liste. Hvis filendelsen findes i listen, viser digiKam filen i billedvisningen. Du kan ændre listen med filendelser som digiKam accepterer. Se afsnittet Indstilling for mere detaljeret information.