Offline tilstand

Der er en stadig krig mellem voksende data, og større harddisk. Hvis du har et stort antal billeder, kan du havne midt i krigen, og ikke have tilstrækkeligt med harddiskplads til at opbevare alle dine billeder. I dette tilfælde vælger du måske at lægge nogle af billederne på en cd. Et alternativt scenario kunne være at du er på forretningsrejse, og vil tage dine billeder med dig, men ikke har de 20 GB harddiskplads som kræves til formålet.

KPhotoAlbum tilbyder en løsning på problemet, som indebærer at du kan bruge den uden at have billederne tilgængelige på disken. Du skal naturligvis have dem tilgængelige på et eller andet tidspunkt for at KPhotoAlbum skal kunne indse at der er nye billeder at indeksere. På Figur 4.3, “KPhotoAlbum i afkoblet tilstand” vises KPhotoAlbum når den ikke finder alle de nødvendige billeder på disken.

Figur 4.3. KPhotoAlbum i afkoblet tilstand


KPhotoAlbum i afkoblet tilstand

Billeder med hjørnet skåret af (dvs. billederne 1-9) er ikke tilgængelige på disken. Miniaturerne er dog tilgængelige for billederne 5-9, derfor kan KPhotoAlbum vise dem for disse billeder. Du kan imidlertid stadig ikke vise billederne med fremviseren.

Som du kan se, kræver funktionen at du kopierer filer til og fra mapper. KPhotoAlbum har for øjeblikket ikke støtte for at bede dig om at putte cd'en ind som du gav et eller andet navn. Glem derfor alt om denne funktion hvis du ikke er en person som kan lide at flytte filer rundt, osv. Sørg i stedet for at du køber harddiske som er store nok til altid at opbevare alle dine billeder.

For resten af jer, er her indstillingen som jeg, forfatteren til KPhotoAlbum, selv bruger, blot som en inspiration.

Jeg opbevarer alle billeder i undermapper som hedder cd1, cd2 osv. (hvor hver topniveaumappe svarer til en cd med billederne, af sikkerhedskopieringsgrunde). Når jeg rejser udenlands, og tager min bærbare maskine med, kopierer jeg billederne jeg vil have med til den bærbare maskine, og for de tilbageværende laver jeg mappestrukturen som er under hver topniveaumappe (f.eks. cd1/ferie2003, cd1/fødselsdagsfest, osv.) I mappestrukturerne kopierer jeg alle mapperne som hedder ThumbNails, og for de egentlige billeder, laver jeg symbolske link til cd-enheden. På den måde kan jeg helt enkelt montere en given cd for at se på billederne, og jeg kan når som helst se miniaturer for hvert billede.

Cd'en som et givet billede opbevares på angives som nøgleord for billedet. På den måde kan jeg nemt regne ud hvilken cd der skal monteres.

For øjeblikket skal jeg genstarte KPhotoAlbum for at få den til at mærke at de tilgængelige billeder er ændrede. Hvis du bruger denne funktion, så fortæl mig om det mig på blackie@kde.org, så skal jeg overveje at forbedre den lidt mere.