Datahåndteringen

Datahåndteringen sørger for en central sted at tilføje, fjerne og ændre alle dataobjekter som bruges i Kst. Der er adgang til den ved at vælge Datahåndtering i menuen Data.

Lav nyt dataobjekt

For at lave et nyt dataobjekt inde i datahåndteringen, klikkes på en af knapperne som findes under Ny. Et nyt vindue vises, som gør det muligt at angive tilvalg og indstillinger for dataobjektet.

Vink

Du kan også lave nye kurver ved at højreklikke på en vektor og vælge Lav kurve...

Eftersom du er ved at lave et nyt dataobjekt, kan du indtaste et entydigt navn som identificerer objektet. Standardnavnet kan også bruges (hvis det er entydigt).

Indstillingerne for alle dataobjekter der kan plottes undtagen billeder, har to fælles afsnit —Udseende og placering (billeder har kun et placeringsafsnit). Disse afsnit beskrives nedenfor. For dataspecifikke indstillinger, se Datatyper.



Udseende

Afsnittet Udseende lader dig ændre dataobjektets udseende når det plottes.

Ved at klikke på knappen vises en farvevalgsdialog, som kan bruges for at ændre farven for linjer og punkter.

Vis punkter

Markeres afkrydsningsfeltet så vises datapunkterne som bruges til at plotte dataobjektet. Kombinationsruden til højre gør det muligt at ændre punkternes form.

Vis linjer

Markeres afkrydsningsfeltet så vises linjerne som binder datapunkterne sammen i dataobjektet. Både linjens bredde og stil kan ændres.

Placering

Afsnittet Placering angiver stedet for nye dataobjekter der kan plottes.

Plotvindue

Angiv vinduet hvor dataobjektet skal plottes. Du kan lave et nyt vindue ved at klikke på knappen Ny...

Placér i eksisterende plot, Placér i nyt plot og Placér ikke kurven i noget plot

Du kan vælge om kurven skal placeres i et nyt plot med det samme eller i et eksisterende plot. Hvis Placér i nyt plot markeres, kan du også vælge at omarrangere plottets layout ved at markere Nyt gitter og indtaste antal søjler som skal bruges til det nye layouts gitter.

Når alle ønskede indstillinger for det nye dataobjekt er angivet, klikkes på knappen O.k. for at oprette det nye dataobjekt.

Redigér og fjern eksisterende dataobjekter

For at redigere et eksisterende dataobjekt, markeres det simpelthen i datahåndteringsvinduet og der klikkes på knappen Redigér. Indstillingsvinduet for det markerede objekt vises. Vinduet er identisk med det som vises når nye dataobjekter laves (med undtagelse af at afsnittet Kurvens placering måske mangler), så kig i Opret nye dataobjekter for mere information om indstillingerne og valgmulighederne.

For at fjerne et dataobjekt, markeres det i datahåndteringsvinduet og der klikkes på knappen Slet. Bemærk at rammen i søjlen Antal brugte skal være 0 inden objektet kan fjernes. Søjlen Antal brugte angiver antal gange som et enkelt dataobjekt og dets delobjekter (hvis der er nogen) bruges, enten af andre dataobjekter eller af plot. Nedenfor er en liste med nogle konsekvenser af denne begrænsning, der skal huskes ved forsøg på at slette dataobjekter.

  • Alle objekter der kan plottes (kurver, ligninger, histogrammer, effektspektre og billeder) skal fjernes fra plottet inden de kan slettes. Et objekt kan fjernes fra et plot ved at højreklikke på det i datahåndteringsvinduet og vælge det ønskede plot i undermenuen Fjern fra plot.

  • Alle dataobjekter som bruger en vis datavektor skal slettes inden datavektoren kan slettes.

  • Alle delobjekter af et overliggende dataobjekt skal være ubrugte inden det overliggende dataobjekt kan slettes.

Efter en følge af sletninger og fjernelser af dataobjekter der kan plottes fra plot, du vil måske finde at der er en mængde ubrugte dataobjekter som vises i datahåndteringen. For hurtigt at fjerne disse objekter, kan du klikke på knappen Ryd.