Problemløsning

1. amaroK bryder sammen under søgning i samlingen, altid på samme sted. Hvad er det som sker?
2. amaroK bryder sammen når jeg spiller et bestemt spor, hver gang. Hvad er det som er forkert?
3. amaroK bryder ofte sammen, hvad kan jeg gøre?
4. Hvordan kan jeg få et godt backtrace?
5. amaroK bruger ikke mærker som jeg véd findes i mine filer.
6. amaroK viser ikke mine UTF-8 id3v2-mærker rigtigt.
7. Hvorfor synes ikonerne i statuslinjen altid at være aktive?
8. Hvorfor klager amaroK over udefinerede symboler og nægter derefter at starte?
1.

amaroK bryder sammen under søgning i samlingen, altid på samme sted. Hvad er det som sker?

Det er sandsynligt at en fil i din samling udløser en fejl i biblioteket TagLib, og det får amaroK til at bryde sammen. Du kan identificere filen ved at kigge i ~/.kde/share/apps/amarok/collection_scan.log. Du bør rapportere sammenbruddet til fejldatabasen for TagLib på bugs.kde.org og vedføje den fejlagtige fil. Derefter kan du fjerne filen fra din samling og gentage søgningen.

2.

amaroK bryder sammen når jeg spiller et bestemt spor, hver gang. Hvad er det som er forkert?

Det betyder oftest at TagLib bryder sammen mens sporets mærker læses. Rapportér fejlen til TagLib på bugs.kde.org.

3.

amaroK bryder ofte sammen, hvad kan jeg gøre?

Opgradér ALSA-bibliotekerne og værktøjerne til de seneste versioner, eller brug OSS eller OSS-emulering.

Hvis du bruger MySQL som databasegrænseflade, så forsøg med SQLite, der er noget mere moden (koden i amaroK, ikke selve databasen).

Forsøg med en andet lydgrænseflade.

Sørg for at alle biblioteker som amaroK bruger er kompileret med samme version af GCC som amaroK selv. Situationen hvor amaroK er kompileret med GCC 3.4.x med TagLib som er kompileret med GCC 3.3.x kan forårsage sammenbrud ved redigering af mærker.

Hvis du bruger KDE med aRts, så forsøg at deaktivere "Luk af automatisk hvis tomgang i:" i lydsystemindstillingerne, eller brug i det mindste ikke værdien 1 sekund eftersom det blander sig i hvert gang amaroK skifter sang.

Sende ellers tilbagemeldinger når e-mailen dukker op (du mærker det). Hvis du ofte får et sammenbrud kan du være sikker på at det rettes hvis du sender et virkeligt godt backtrace til os. Se næste afsnit for hjælp til det.

4.

Hvordan kan jeg få et godt backtrace?

Se Debugging HowTo.

5.

amaroK bruger ikke mærker som jeg véd findes i mine filer.

Hvis Konqueror eller andre programmer viser en anden information for titel, kunstner, album eller genre end den som amaroK henter når din samling laves, mærkes der måske med det ældre ID3v1-formatet i stedet for de nyere ID3v2-mærker. Det kan skyldes at indstillingen Tegnsæt: Gå til Opsætning->Indstil amaroK og find derefter afsnittet Tegnsæt i indstillingspanelet. Afmarkér alle afkrydsningsfelter under "Afkod ikke følgende som Latin-1:". Skan din samling igen for at hente ID3v2-mærkerne.

6.

amaroK viser ikke mine UTF-8 id3v2-mærker rigtigt.

Det skyldes at de fleste programmer skriver UTF-8 data i id3v2-mærker, men angiver ikke tegnsættet som Unicode. Følgende perl-script ordner dette:

#!/usr/bin/perl
die "Filen $ARGV[0] findes ikke" unless -f $ARGV[0];
use MP3::Mplib;
my $mp3 = MP3::Mplib->new($ARGV[0]);
my $v2tag = $mp3->get_v2tag;
print "Fejl ved skrivning af mærket til $ARGV[0]\n" unless $mp3->set_v2tag($v2tag,&UTF8);

Bemærk

Dette script kræver perl-modulet MP3::Mplib som kan installeres ved at give kommandoen perl -MCPAN -e 'install MP3::Mplib'.

7.

Hvorfor synes ikonerne i statuslinjen altid at være aktive?

Ikonerne på statuslinjen i amaroK (tilfældig, gentag, tilføj) synes hele tiden aktive med KDE 3.4.0. Det er en kendt fejl i KDE 3.4.0. Ikoneffekter glemmes sommetider. En enkel rettelse kontrolcentret er at indstille deaktiveret tilstand til "Grå" og "Semitransparent" under Udseende og temaer->Ikoner->Avanceret. Bemærk at du sommetider skal klikke tre gange på ikonen inden det får effekt efter ændringen er gjort.

8.

Hvorfor klager amaroK over udefinerede symboler og nægter derefter at starte?

Hvis du får følgende fejl: "amarokapp: symbol lookup error: amarokapp: undefined symbol: _ZN11KSystemTray9setPixmapERK7QPixmap", så kontrollér at amarokapp bruger det rigtige libqt (kontrollér med: ldd `which amarokapp` | grep qt).

For at rette det kan du behøve at fjerne libqt som forårsager konflikter og/eller redigere /etc/ld.so.conf så den rigtige version hentes først.