Menuen Projekt

Projekt->Tilføj filer...

Når dette vælges, lader dialogen som kommer frem, dig vælge en eller flere filer at tilføje til projektet. Det har samme effekt som at trække filer direkte fra indholdsvisningen til projektvisningen. Hvis nuværende projekt er et data-disk projekt, vises de tilføjede filer under rodmappen på disken.

Projekt->Ryd projekt

Fjerner alle filer og mapper fra nuværende projekt. Projektet selv forbliver åbent.

Projekt->Brænd... (Ctrl+B)

Åbner brændedialogen for det aktuelle projekt. Den er i virkeligheden det samme som egenskabsdialogen. Den eneste forskel er at der er yderligere en knap, Brænd, som gør at K3b brænder en disk fra projekddata. Brændedialogen åbnes ikke hvis projektet ikke indeholder nogen filer.

Projekt...->Egenskaber (Ctrl+P)

Åbner egenskabsdialogen for nuværende projekt. Her kan du angive en hel del tilvalg angående projektet. Hvert projekttype har forskellige sæt tilvalg, og de fleste har en forklaring som vises med Hvad er dette (som der er adgang til ved at højreklikke med musen).

Projekt->Importér session...

Dette vises kun hvis et projekt med data-cd, data-dvd, eller video-dvd er aktivt. Det gør at K3b importerer filindgangene fra foregående session til nuværende projekt. Du kan bruge det når du sammensætter filer til flersessionsdiske. Altså indgår data fra foregående sessioner altid, også selvom du ikke vælger at gøre brug af kommandoen. Det hjælper kun til at vide hvad der allerede er på disken.

Projekt->Ryd importeret session

Dette vises kun hvis et projekt med data-cd, data-dvd, eller video-dvd er aktivt. Det gør at K3b fjerner filindgangene fra nuværende projekt som importeredes af Projekt->Importér session mens alle data i projektet beholdes. Altså gør brug af kommandoen ikke at noget fjernes fra disken som skal brændes, det skjuler blot filerne igen.

Projekt->Redigér boot-billeder...

Dette punkt ses kun hvis et data CD/DVD eller Video DVD projekt er aktivt. Her kan du angive boot-billeder til at lave CD'er eller DVD'er der kan bootes. Et boot-billede kan være en direkte kopi af en floppy- eller harddisk (for eksempel lavet med skalkommandoen dd) eller også en anden disks boot-billede. Under alle omstændigheder er det en enkelt fil der indeholder et fuldstændigt, system der kan bootes, som er brændt som en normal fil. For at lade computeren vide at disken indeholder et boot-billede, laver brænderprogrammet en boot-katalogfil hvis navn kan afgøres i dialogvinduet.