Kapitel 2. Menuindgangene

Indholdsfortegnelse

Menuen Fil
Menuen Projekt
Menuen Værktøjer
Menuen Opsætning
Hjælpemenuen

Menuen Fil

Fil->Nyt projekt (Ctrl+N)

Opretter et nyt projekt. Du skal vælge projekttype (lyd-cd, data-dvd, ...).

Fil-> Åbn... (Ctrl+O)

Åbner et eksisterende projekt som kan vælges med KDE's dialog til at åbne filer.

Fil->Åbn nylige (Ctrl+R)

Dette er en genvej til åbn nyligste projekt igen. Undermenuen som tilhører dette punkt indeholder en liste med disse projekter. At klikke på en specifik fil åbner den igen.

Fil->Gem (Ctrl+S)

Gemmer nuværende projekt. Hvis dokumentet allerede er gemt overskriver dette foregående gemte fil uden at spørge brugeren. Hvis det er første gang et nyt dokument gemmes, vises dialogen Gem som.

Fil->Gem som...

Gemmer nuværende projekt med et nyt filnavn. KDE's dialog Gem som vises, for at angive navn og mappe for den nye projektfil.

Fil->Gem alle

Gemmer alle åbne projekter. Det er det samme som at vælge Fil->Gem for hvert af dem.

Fil->Luk (Ctrl+C)

Lukker nuværende projekt. Hvis projektet er ændret men endnu ikke gemt, spørger K3b hvad du vil gøre. Du kan vælge at gemme eller kassere ændringerne, og du har også mulighed for at afbryde handlingen og beholde projektet åbent.

Fil->Luk alle

Lukker alle åbne projekt. For hvert projekt som ikke er gemms, spørger K3b hvad du vil gøre, præcis som når Fil->Luk vælges.

Fil->Afslut (Ctrl+Q)

Afslutter K3b efter at have lukket alle åbne projekter. For hvert projekt som ikke er gemt, spørger K3b hvad du vil gøre, lige som når Fil->Luk vælges.