VDR

For at indstille VDR-indstillinger i Kmplayer, bruges indstillingsfeltet Kilde -> VDR -> Xvideo port. Der skal være detekterede porte, hvorfra du skal vælge en. Du skal regne ud hvilken kodning du skal bruge (i vesteuropa er det f.eks. PAL) og formodentlig har den rigtige et navn som indeholder “dvb”.

Jeg har for eksempel et tv-kort, et DVB-S kort og en web-kamera sluttet til i mit system. Med disse har mine indstillinger tre porte. Den første har en lang liste med NTSC(-JP)/PAL(-M)/SECAM-indgange som alle indeholder noget med television/composite/svideo (mit tv-kort). Den anden har NTSC-dvb/PAL-dvb/SECAM-dvb (mit DVB-S kort). Den tredje har endelig kun ntsc/pal (formodentlig mit web-kamera). Derfor skal jeg indstille (blot ved at markere den) den anden port og den anden indgang (PAL-dvb).

Eftersom VDR-understøttelse i Kmplayer kun kan bruge Xvideo, burde Xvideo naturligvis virke (og jeg tror at denne måde at kigge på videoenheder kun virker med Linux). Dette virker også kun på den første skærm (:0.0). Sørg altså for at udvidelsen “videoforlinux” virker med X-serveren. For XFree86-serveren, skal følgende være i indstillingsfilen (/etc/X11/XF86Config):

Section "Module" 
     .... 
     Load    "v4l" 
EndSection

Desværre skal du indstille dette igen ligeså snart du opdaterer din videodriver.