Kapitel 3. Kilder som kan afspilles

Indholdsfortegnelse

TV
VDR
Kommandolinje

Kmplayer kan afspille forskellige kilder. Disse kilder listes i menuen Kilde.

TV

Kmplayer kan afspille fra et tv-kort med Mplayer eller Xvideo (ved brug af kxvplayer). Inden du kan kigge på tv skal du indstille hvilken enhed som skal bruges, og tv-kanalerne. Du kan bruge søgefunktionen i indstillingsdialogen til dette, eller redigere indstillingsfilen manuelt.

Indstillingsfilen for tv-indstillingerne er en XML-fil, med navnet ~/.kde/share/apps/kmplayer/tv.xml. XML-formatet er som følgende eksempel:

<tvdevices>
    <device path="/dev/video0" width="320" height="240" name="BT878 video (Hauppauge (bt878))" audio=""
              minwidth="48" minheight="32" maxwidth="924" maxheight="576" playback="0" xvport="240">
        <input name="Television" id="0" tuner="1" norm="PAL" xvenc="0">
            <channel name="Ned1" frequency="21600"/>
            <channel name="VCR" frequency="59490"/>
        </input>
        <input name="Composite1" id="1" xvenc="7"/>
        <input name="S-Video" id="2" xvenc="14"/>
        <input name="Composite3" id="3"/>
    </device>
    <device path="/dev/video1" width="640" height="480" name="Philips 740 webcam" audio=""
              minwidth="160" minheight="120" maxwidth="640" maxheight="480" playback="1">
        <input name="Webcam" id="0"/>
    </device>
</tvdevices>
Bemærk at elementerne “input” som har kanaler, skal have egenskaben “tuner” indstillet til “1”.

Xvideo bruger kun egenskaberne “xvport” og “xvenc” og kan kun indstilles ved at redigere filen manuelt. Egenskabernes værdier kan hentes ved at køre “kxvplayer” i et terminalvindue såsom “konsole”. For hver port skriver “kxvplayer” linjer ud som vises nedenfor, og værdierne kan indstilles for de nævnte egenskaber.

    xvport 240
    ....
    encoding: 0 PAL-television
    encoding: 1 NTSC-television
    encoding: 2 SECAM-television
    ....   
Desuden ignoreres egenskaberne bredde og højde af Xvideo-afspilleren. Afspilleren henter størrelserna fra X-serveren. En af de gode ting ved Xvideo er at skalering gøres i hardware af videokortet, hvilket giver understøttelse for fuldskærmsvisning uden processorbrug og uden at ændre billedskærmens opløsning. Desuden opstår der ikke noget irriterende flimmer når et andet vindue overlapper videovinduet.

Se afsnittet VDR for mere information om at bruge Xvideo.