Avancerede indstillinger

Denne minivejledning beskriver en del af de mere avancerede indstillinger tilgængelige i dialogen KPlayers indstillinger, som du kan åbne ved brug af Indstil KPlayer i menuen Indstillinger.

Genrel opsætning

Ændr størrelse på hovedvinduet automatisk

Normalt ændrer KPlayer størrelse på hovedvinduet automatisk, hvis det ikke er maksimeret eller i fuldskærmstilstand. Når KPlayer indlæser og begynder at afspille en ny video, skaleres den i 50 % størrelsesforøgelser indtil videobredden når den indstillede Minimal oprindelig videobredde. Vinduets størrelse ændres også automatisk for at beholde videoproportionerne hvis dette er aktiveret.

Hvis du vil undgå automatisk størrelsesændring og altid lade vinduet have den størrelse du giver det, så slå dette fra. KPlayer beholder så videoproportionerne ved at begrænse videoen indeni vinduet, som om vinduet for eksempel var maksimeret. Du bør også slå dette fra hvis du får problemer når du går tilbage fra fuldskærmstilstand, som for eksempel endeløs flimren. Hvis dette er tilfældet bør du dog også rapportere fejlen ifølge instruktionerne i minivejledningen for fejlrapportering.

Indstillinger af Spilleliste

Begynd at afspille nye indgange med det samme

Dette er normalt aktiveret, så KPlayer begynder at afspille nye indgange du tilføjer til spillelisten ved at bruge valgmulighederne Åbn eller Åbn url i menuen Fil, trække og slippe filer på KPlayers vindue, eller ved at starte filer i Konqueror, osv. Hvis du slår dette fra tilføjes filerne stadigvæk til nuværende spilleliste, men de afspilles ikke før deres tur kommer.

Tillad duplikerede indgange

Normalt fjerner KPlayer duplikerede indgange fra spillelisten når nye indgange tilføjes. Ved at aktivere dette bliver det muligt at have duplikerede indgange i spillelisten. Duplikeret betyder at indgangenes url'er er nøjagtigt ens.

Cachens størrelsesgrænse

KPlayer husker egenskaber for alle filer eller url'er som er afspillet, selvom de fjernes fra spillelisten. Gamle filegenskaber glemmes ikke førend et stort antal filer er afspillet. Denne indstillingen styrer antallet. Normalt er det 1000. Dette har ingenting med MPlayer-cachen at gøre. Kig på siden Avanceret for det.

Indstillinger af Kontroller

Husk altid følgende indstillinger for hver fil

KPlayer 0.5 og senere levereres med mulighed for at indstille et stort antal tilvalg baseret på hver fil eller url. Disse tilvalg kaldes fil-egenskaber. Minivejledningen for filegenskaber har mere information.

På denne side kan du vælge de egenskaber som automatisk huskes for hver fil eller url. Normalt husker KPlayer lydforsinkelse, underteksters forsinkelse og underteksters url (undtagen for automatisk indlæste undertekster).

Husk alle ændringer som gøres med Shift for nuværende fil

Alternativt kan du få KPlayer til at huske en indstilling for nuværende fil ved at holde Shift-tasten nede mens indstillingen ændres. Hvis du for eksempel har en videofil som har brug for mange ressourcer for at kunne afspilles på dit system, kan du holde Shift nede og vælge en indstilling om at springe over billeder i menuen Afspiller. KPlayer anvender så kun denne indstilling for denne fil, og fortsætter med at bruge normalindstillingen for alle andre filer.

Kontrolindstillinger af Fremgang og søgning

Søgeafstand

Dette lader dig vælge hvor meget KPlayer søger fremad eller tilbage når du bruger søgevalgmulighederne i menuen Afspiller. Du kan indstille værdier i procent af videoens længde eller i sekunder.

Kontrolindstillinger af Lydstyrke og video

Justeringsværdi

Dette er værdien som en indstilling såsom lydstyrken eller kontrasten ændres når du bruger tilvalg såsom Skru op eller Formindsk kontrast i menuen Afspiller.

Indstillinger af Lyd og video

Driver

Dette lader dig vælge den video- eller lydudskrift som MPlayer bruger. Den anbefalede udskrift er XVideo for video og OSS eller ALSA for lyd. Præcis ved siden af er der en afkrydsningsboks som beder MPlayer om at bruge en anden udskrift hvis den valgte ikke fungerer.

Enhed

For visse udskriftstyper kan du også angive enheden som MPlayer bruger til udskrift. For andre udskriftstyper sætter dette udskriftens undertype. For øvrige udskriftstyper er indstillingen måske helt uden mening. Du finder detaljer på manualsiden for mplayer(1).

Afkodere

Dette sætter den afkoder som MPlayer bruger til at afkode video eller lyd. Lige ved siden af er der en et afkrydsningsfelt som beder MPlayer om at bruge en anden afkoder hvis den valgte ikke fungerer. Tilvalget Afkoder er ikke så nyttigt længere, eftersom KPlayer 0.5 introducerede fil-egenskaber og muligheden for at sætte afkoderen individuelt for hver fil eller url.

Indstillinger af Video

Skalering

Når videoudskrift som ikke understøtter hardware-skelering bruges, såsom X11, indstiller dette den skalerings-type der skal bruges. Eftersom du normalt bruger XVideo eller en anden videoudskrift som understøtter hardware-skalering, har dette ingen virkning. Men hvis du bruger X11-udskrift eller på anden måde aktiverer programmel-skalering, kan du eksperimentere med dette for at se hvilken indstilling giver bedst resultat. Bikubisk og bikubisk spline siges at give et jævnt billede i de fleste tilfælde.

Dobbeltbuffering

Dette er normalt aktiveret. Det giver jævnere video i de fleste tilfælde.

Direkte fremvisning

Dette kan give bedre ydelse. Det virker dog ikke med dobbeltbuffering, og gør også at undertekster bliver springende. Det er normalt deaktiveret.

Avancerede indstillinger

Yderligere kommandolinjeflag

Du kan tilføje yderligere kommandolinjeflag som du vil sende til MPlayer når du afspiller denne url. For eksempel for at fjerne indfletning (deinterlace) for en dvd, tilføjes et flag for videofiltrering såsom -vf pullup her, for url'en dvd://1. Vælg tilvalget tilføj sidst for at tilføje flagene du indtaster her til dem du skriver ind på siden Avanceret i dialogen med KPlayers indstillinger, eller sæt til for at sætte dem ud af kraft.

Spring over billeder

Hvis dit system er for langsomt til at afspille dine filer rigtigt, beder dette MPlayer om at springe over en del billeder. Dette er ikke så nyttigt længere, eftersom KPlayer 0.5 introducerede fil-egenskaber og muligheden for at sætte afkoderen individuelt for hver fil eller url. Hold blot Shift-tasten nede når du vælger et overspringstilvalg i menuen Afspiller, så husker KPlayer det for nuværende fil eller url.

Cache

Dette er formodentlig det sværeste af MPlayers tilvalg. Det er særlig vigtigt ved afspilning direkte fra en KDE I/O-slave. Selv om de fleste lydfiler afspilles uden problemer med kun 64 Kb cache, forårsager en så lille cache problemer med mange videofiler. For at virke sammen maksimalt, er den normale cache-størrelse i KPlayer en Mb. Imidlertid kan visse langsomme medietyper såsom dvd, vcd, NFS, Samba, osv. sommetider kræve meget større cacher såsom 8 Mb. På den anden side kan medier med langsomme bithastigheder såsom direkte radiostationer kræve mindre cacher så de begynder at afspille hurtigere. Desuden kan, ifølge en meddelelse fra MPlayer, AVI-filer ved sammenbrud uden indfletning kræve at der lukkes af for cachen af. Som sædvanligt kan du indstille tilvalget Cache for hver individuel fil eller url i dens fil-egenskaber.

Byg nyt indeks

Hvis en fil ikke har et indeks, eller har et forkert sådant, så søgning ikke fungerer, kan du forsøge at aktivere dette for at se om det giver en forbedring. At aktivere det gør oftest ingen skade, men indstillingen Påtving bør kun angives i egenskaberne for en individuel fil eller url.

Brug midlertidig fil til at afspille fra I/O-slave

Dette får kun virkning når en KDE I/O-slave bruges. Normalt er det slået fra, så data sendes til MPlayer via en navngiven pipe. Det virker som oftest, med den ene bagdel at søgning ikke er mulig og at tidslængden ofte er ukendt. Hvis afspilning direkte fra en KDE I/O-slave ikke fungerer for dig, så aktivér dette. Så henter KPlayer filen og gemmer den lokalt inden den afspilles. Det tager længere tid og bruger også midlertidigt en del disk-plads, men det gør det muligt at detektere længden og at søge. Dette er også tilgængeligt i fil-egenskaberne, så du kan ændre det for individuelle filer og url'er.

Brug I/O-slave for HTTP, FTP, SMB

Disse tre typer af url'er kan enten afspilles direkte af MPlayer eller ved at bruge en KDE I/O-slave. Alle tre alternativer er normalt slået fra, så url'en sendes direkte til MPlayer. Men for eksempel blev MPlayer 1.0-pre4 udgivet med støtte for FTP fuldstændig brudt, så hvis det er den udgave af MPlayer du bruger, bør du aktivere brugen af tilvalget FTPKPlayer bruger FTP I/O-slaven. Samme version af MPlayer havde også forkert håndtering af kodede tegn såsom mellemrum, så du bør også aktivere brug af dette tilvalg for HTTP, eller aktivere tilvalget for KDE I/O-slave i fil-egenskaberne for alle HTTP-url'er som indeholder et sådant tegn. Desuden angives støtte for Samba i MPlayer stadigvæk som eksperimentel, så hvis du ikke kompilerede med det, eller hvis det ikke virker for dig, så aktivér tilvalget SMB.