Kapitel 14. Nyttige råd

14.1. Læsning af dokumentation i KDE
14.2. Flyt eller ændre størrelse på vinduer hurtigt
14.3. Dræb vinduer i KDE
14.4. Hvad hvis der er noget så galt at jeg end ikke kan få fat på dødningehovede-markøren? Hvordan kommer jeg ud af en total fastfrysning?
14.1.

Læsning af dokumentation i KDE

Pop Kør kommando-vinduet op (Alt+F2 som standard) og skriv

  • man:kommando for man-sider. Det pakker endda siderne ud uden indgreb hvis de er gzippede.

  • info:kommando for info-sider.

  • help:kdeappname for KDE programmers hjælpesider.

Du kan også indtaste enhver af disse i Sted-tekstfeltet i Konqueror.

Eller du kan bruge KDE-hjælpecentret hvis du bruger KDE-2. Start blot KDE-hjælpecentret ved at klikke på ikonen (den blå bog med den gule nøgle) på værktøjslinjen. Når KDE-hjælpecentret er indlæst, så vil ruden til venstre indeholde en indgang der hedder UNIX® manual-sider. Klik én gang på denne indgang, så kan du gennemse alle de indstallerede manual-pages på dit system.

14.2.

Flyt eller ændre størrelse på vinduer hurtigt

For at flytte er vindue skal du bruge Alt+venstre museknappen. Alt+højre museknappen vil ændre størrelse på vinduet. Sidst men ikke mindst, så vilAlt+midterste museknap hæve/sænke vinduet. KDE-kontrolcenteret tillader dig at ændre disse musebindinger.

14.3.

Dræb vinduer i KDE

Der er en standard-tastebinding (Ctrl+Alt+Esc) der giver dig en dødningehovede-markør. Klik med denne markør på et vindue for at dræbe det. Tastebindiger kan ses/ændres fra KDE-kontrolcentret.

Pas på

Brug af dette dræber programmet med tvang. Data kan gå tabt, så vil visse processer relaterede til programmet forblive aktive. Brug det kun som en sidste udvej.

14.4.

Hvad hvis der er noget så galt at jeg end ikke kan få fat på dødningehovede-markøren? Hvordan kommer jeg ud af en total fastfrysning?

Denne slags fastfrysninger sker som regel når et program låses fast mens det har taget “mus/tastatur”. Når dette sker kan du forsøge at vælge en virtuel tekstkonsol med Ctrl+Alt+F1 og logge på. Med følgende kommando vil du så få en oversigt over alle kørende processer:

        ps -aux | more

Ved at dræbe processen der har taget musen vil din desktop komme til live igen. Uheldigvis kan du ikke se hvilken proces det er så du må prøve dig frem. Til at dræbe en proces bruges:

        kill -9 pid

Her er pid proces-id for processen, det er det første tal på hver linje der rapporteres af ps -aux.

Du kan skifte tilbage til desktoppen med Ctrl+Alt+F7 (eller F8 gennem F9 afhængig af dit operativsystem) for at se om ting virker igen. Når du trykker på Alt+Tab bør du få et respons fra vindueshåndteringen. Hvis ikke; må du gå tilbage til tekstkonsollen og prøve at dræbe en anden proces.

Gode kandidater at dræbe er: det program du arbejdede med, Kicker, Klipper og KDesktop.