Indstilling af editorkomponenten |
forrige | Indstilling af Kate | næste |
Denne gruppe indeholder alle sider som hører til editorkomponenten i Kate. De fleste indstillinger her er standard, og kan sættes ud af kraft ved at definere en filtype, ved dokumentvariabler eller ved at ændre dem pr dokument under en redigeringssession.
Hvis dette markeres, brydes tekstlinjer ved vinduets kant på skærmen.
Vælg når indikering af dynamisk linjebrud skal vises.
Aktiverer at dynamisk linjebrudte linjer justeres lodret til den første linjes indrykningsniveau. Dette kan hjælpe til at gøre kode og mærker mere læsbare.
Desuden tillader dette dig at indstille en maksimal bredde af skærmen, som et procenttal. Derefter justeres dynamisk linjebrudte linjer ikke længere lodret. Ved 50 % vil eksempelvis linjer hvis indrykningsdybde er mere end 50 % af skærmens bredde ikke få nogen lodret justering for efterfølgende brudte linjer.
Hvis dette er markeret, viser nuværende visning markeringer for kodefoldning, hvis kodefoldning er tilgængelig.
Hvis dette er markeret, ser du en ikonkant til venstre. Ikonkanten viser for eksempel bogmærkemarkeringer.
Hvis dette er markeret, ser du linjenumre til venstre.
Hvis dette er markeret viser nuværende visning markeringer på den lodrette rullebjælke. Markeringerne viser for eksempel bogmærker.
Bogmærkerne ordnes ifølge linjenummeret hvor de er placerede.
Hvert nyt bogmærke tilføjes længst nede, uafhængig af hvor det er placeret i dokumentet.
Hvis dette er markeret, viser editoren lodrette linjer for at hjælpe til med at identificere indrykkede linjer.
Denne side i dialogen tillader dig at indstille alle skrifttyper og farver i alle farvesammensætninger du har, samt oprette nye sammensætninger eller fjerne eksisterende. Hvert system har en indstilling af farver, skrifttype, normal tekststil og markeringstekststil.
Kate vælger systemet som for øjeblikket er aktivt i forvejen for dig. Hvis du vil arbejde med et andet system så begynd med at vælge den i dropned-feltet System.
Dette er standardbaggrunden for redigeringsområdet. Det vil være den dominerande farve i redigeringsområdet.
Dette er baggrunden for markeret tekst. Standardværdien er den globale markeringsfarve, som er indstillet i farveindstillingerne i KDE.
Indstil farven for nuværende linje. At indstille den til noget anderledes sammenlignet med den normale tekstbaggrund hjælper til med at holde fokus på nuværende linje.
Dette dropned-felt lader dig indstille overlægningsfarver for diverse typer af markeringer. Farverne blandes ind i en markeret linjes baggrundsfarve, så en aktuel linje med flere markeringer har en baggrund som er en blanding af flere farver. Markeringsfarverne bruges også hvis du aktiverer visning af markeringer på rullebjælken.
Denne farve bruges for markeringer, linjenumre og foldningsmarkørkanter til venstre i redigeringsvisningen når de vises.
Denne farve bruges til at vise linjenumre til venstre i visningen når de vises.
Denne farve bruges til at markere baggrunden for matchende parenteser.
Denne farve bruges til at tegne et mønster til venstre for linjer med dynamisk linjebrud når de er lodret justerede, samt for statiske linjebrudsmarkører.
Denne farve bruges til at vise indikering af blanke tegn når det er aktiveret.
Her kan du vælge skrifttyperne for sammensætningen. Du kan vælge blandt alle skrifttyper som er tilgængelige på systemet, og indstille standardstørrelse. En eksempeltekst vises længst nede i dialogen, så du kan se effekten af dine valg.
Den normale tekststil arves af farvelægningstekststilene, hvilket gør det muligt for editoren at vise tekst på en meget konsekvent måde, for eksempel bruger kommentartekst samme stil i næsten alle tekstformater som Kate kan farvelægge.
Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles.
Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu.
Her kan du redigere tekststilen som bruges af en bestemt farvelægningsdefinition. Editoren vælger farvelægningen som bruges af nuværende dokument i forvejen. For at arbejde med en anden farvelægning, vælges en i dropned-feltet ovenfor listen med stile.
Navnet i listen med stile bruger stilen som er indstillet for objektet, hvilket giver en umiddelbar forhåndsvisning når en stil indstilles.
Hver stil lader dig vælge fælles egenskaber samt forgrunds- og baggrundsfarver. For ikke at bruge en baggrundsfarve, højreklik og brug den sammenhængsafhængige menu. Desuden kan du se om en stil er den samme som den standardstilen for objektet, og indstille den til det hvis den ikke er det.
Du vil bemærke at mange farvelægninger indeholder andre farvelægninger repræsenterede af grupper i stillisten. De fleste farvelægninger importerer for eksempel farvelægningen Alerts, og mange kildekodeformater importerer farvelægningen Doxygen. Redigering af farver i grupperne påvirker kun stilene når de bruges i det redigerede farvelægningsformat.
Når det er markeret, hopper markøren over blanke tegn og går til begyndelsen af linjens tekst når tasten Home trykkes ned.
Når det er aktivt, og indsætningsmarkøren flyttes med tasterne Venstre og Højre går den til foregående eller næste linje og begyndelsen eller slutningen af linjen, på samme måde som de fleste editorer.
Når det er inaktivt, kan indsætningsmarkøren ikke flyttes til venstre for linjens begyndelse, men den kan flyttes forbi linjens slutning, hvilket kan være meget praktisk for programmører. Når dette er aktivt, og markøren flyttes forbi slutningen af en linje (til højre) med piletasterne, gør det at den hopper ned til begyndelsen af næste linje. På lignende måde, hvis markøren flyttes forbi begyndelsen af en linje (til venstre) hopper den op til slutningen af foregående linje. Når dette er inaktivt, og markøren flyttes til højre forbi linjens slutning gør det kun at den fortsætter vandret på samme linje, og et forsøg på at flytte den til venstre forbi begyndelsen af linjen gør ingenting.
Dette ændrer opførslen af markøren når brugeren trykker på tasten Page Up eller Page Down. Hvis det ikke er markeret, beholder tekstmarkøren sin relative position i den synlige tekst i Kate når ny tekst bliver synlig som et resultat af handlingen. Hvis markøren altså befinder sig midt i den synlige tekst når handlingen udføres, forbliver den der (undtagen når man når begyndelsen eller slutningen). Når dette er markeret, gør første brug af tasten at markøren enten flyttes længst op eller længst ned i den synlige tekst når en ny side med tekst vises.
Angiver antal linjer som beholdes synlige ovenfor og under markøren om muligt.
Markeringer overskrives af indskrevet tekst, og forsvinder når markøren flyttes.
Markeringer forbliver også efter markøren flyttes og tekst skrives in.
Når dette er aktiveret, indsætter editoren et beregnet antal mellemrum ifølge positionen i teksten og indstillingen tab-width
når du trykker på tabulatortasten.
Når dette er markeret viser Kate en lille prik som en synlig repræsentation af tabulatortegn.
Dette gør også at prikker tegnes for at angive efterfølgende blanke tegn. Dette vil blive rettet i en fremtidig udgave af Kate.
Hvis tilvalget Indsæt mellemrum i stedet for tabulatorer er aktiveret bestemmer dette tilvalg antal mellemrum som editoren bruger for automatisk at erstatte tabulatortegn.
Tekstombrydning er en funktion som gør at editoren automatisk påbegynder en ny linje tekst og flytter (linjebryder) markøren til begyndelsen af den nye linje. Kate påbegynder automatisk en ny linje tekst når nuværende linje når længden som angives af tilvalget Bryd linjer ved:.
Slå til eller fra for statisk linjebrud.
Hvis dette alternativ er markeret, tegnes en lodret linje i linjebrydningssøjlen som defineres i -> under fanebladet Redigering. Bemærk at linjebrydningsmarkøren kun tegnes hvis du bruger en skrifttype med fast bredde.
Hvis tilvalget Linjebrydning er markeret, afgør dette tilvalg længden (i tegn) hvor editoren automatisk påbegynder en ny linje.
Kate eliminerer automatisk ekstra mellemrum ved tekstlinjernes slutning.
Når brugeren skriver en venstreparentes ind ([, ( eller {) skriver Kate automatisk højreparentesen (}, ) eller ]) til højre for markøren.
Her kan brugeren angive antal skridt som Kate beholder i hukommelsen med det formål at fortryde indskrevet tekst og handlinger. Det betyder at jo højere antal skridt desto mere hukommelse bruger Kate til det. At indstille dette til 10 ville betyde at brugeren kan fortryde de seneste ti handlinger, dvs. klikke 10 gange på knappen og få opnå resultater.
Dette afgør hvor Kate henter søgteksten (den skrives automatisk ind i dialogen Søg tekst):
Ingensteder: Gæt ikke søgeteksten.
Kun markering: Brug nuværende markering om tilgængelig.
Markering, derefter nuværende ord: Brug nuværende markering om tilgængelig, ellers brug nuværende ord.
Kun nuværende ord: brug ordet som markøren for øjeblikket findes i, om tilgængeligt.
Nuværende ord, derefter markering: Brug nuværende ord om tilgængeligt, brug ellers nuværende markering.
Vælg den automatiske indrykningstilstand som du normalt vil bruge. Du anbefales stærkt at bruge Ingen
eller Normal
her, og bruge indstilling af filtyper for at indstille andre indrykningstilstande for tekstformater såsom C/C++ kode eller XML.
Indsæt automatisk et indledende "*" når tekst skrives ind inde i en kommentar i Doxygen-stil. Denne indstilling aktiveres kun når den er anvendelig.
Dette erstatter tabulatortegn med det antal mellemrum som indstilles med Antal mellemrum: nedenfor.
Brug en blanding af tabulatortegn og mellemrum til indrykning.
Indstil det antal mellemrum du vil bruge til indrykning når du markerer Brug mellemrum i stedet for tabulator til at indrykke ovenfor.
Når dette er markeret, afindrykker editoren ikke linjer yderligere i en markering når linjen med mindst indrykning bliver afindrykket. Hvis du sommetider afindrykker blokke med indrykket kode, kan dette være til hjælp.
Indrykning med mere end det valgte antal mellemrum bliver ikke forkortet.
Dette gør at tasten tab kan bruges for at indrykke.
Dette gør at tasten backspace kan bruges til at indrykke.
Dette lader tabulatortasten indsætte indrykningstegn.
Dette lader tabulatortasten indsætte et tabulatortegn.
Dette lader tabulatortasten indrykke nuværende linje.
Dette indstiller standardtegnsæt for dine filer.
Vælg linjeslutstilstanden du foretrækker for det aktive dokument. Du kan vælge blandt UNIX®, DOS/Windows® eller MacIntosh.
Markér dette hvis du ønsker at editoren automatisk skal detektere linjesluttype. Den første linjesluttype som findes bruges for hele filen.
Editoren indlæser angivet antal tekstblokke (med omkring 2048 linjer) i hukommelsen. Hvis filstørrelsen er større end dette, veksles andre blokke ud til disken og indlæses transparent efter behov.
Dette kan forårsage små forsinkelser ved navigering i dokumentet. Et større antal blokke øger redigeringshastigheden på bekostning af hukommelse.
Vælg blot det størst mulige antal blokke for normal brug: begræns det kun hvis du har problemer med hukommelsesforbrug.
Editoren fjerner automatisk ekstra mellemrum i slutningen af tekstlinjer når filen indlæses eller gemmes.
Editoren søger det angivne antal mappeniveauer opad efter en Kate indstillingsfil og indlæser indstillingslinjen fra den.
Sikkerhedskopiering når du gemmer gør at Kate kopierer filen på disk til <prefix><filnavn><suffix> inden ændringerne gemmes. Endelsen har standardværdien ~ og præfikset er normalt tomt.
Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af lokale filer når du gemmer.
Markér dette hvis du vil have sikkerhedskopier af fjernfiler når du gemmer.
Indtast præfikset som skal tilføjes i begyndelsen af den sikkerhedskopierede fils navn.
Indtast endelsen som skal tilføjes sidst i den sikkerhedskopierede fils navn.
Denne gruppe af tilvalg bruges til at indstille farvelægningsstil for hver type af programmeringssprog. Alle ændringer du gør i andre områder af dialogen gælder kun denne type.
Dette bruges til at vælge sprogtype at indstille.
Vis egenskaber for syntaksfremhævningsregler for det valgte sprog: forfatterens navn og licens.
Dette er listen med filendelser som bruges til at afgøre hvilke filer som skal fremhæves med den nuværende syntaksfremhævningstilstand.
At klikke på guideknappen viser en dialog med en liste over alle tilgængelige Mime-typer at vælge blandt.
Indgangen Filendelser redigeres også automatisk.
Indstil prioritet for fremhævningsreglen.
Klik på denne knap for at hente nye eller opdaterede syntaksfremhævningsbeskrivelser fra Kates hjemmeside.
Denne side lader dig sætte standardindstillinger for dokumenter med angivne Mime-typer ud af kraft. Når editoren indlæser et dokument, kontrollerer den om det matcher filmasken eller Mime-typerne for en af de definerede filtyper, og hvis dette er tilfældet tillempes variablerne som er definerede.
Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også.
Dette bruges for at oprette en ny filtype. Efter du har klikket på knappen, bliver felterne nedenfor tomme og du kan udfylde de egenskaber du vil have for den nye filtype.
For at fjerne en eksisterende filtype, markeres den i dropned-listen og der trykkes på Delete-knappen.
Filtypen med højeste prioritet er den som vises først i dropned-feltet. Hvis flere filtyper findes, angives de også.
Filtypens navn er teksten i det tilsvarende menupunkt. Navnet vises i menuen ->.
Afsnitnavnet bruges til at organisere filtyper i menuer. Det bruges også i menuen ->.
Denne streng lader dig indstille Kates indstillinger for filer som vælges af denne Mime-type ved at bruge variabler i Kate. Du kan indstille næsten alle indstillingstilvalg, såsom fremhævning, indrykningstilstand, kodning, osv.
For en fuldstændig liste med kendte variabler, se håndbogen.
Jokertegnmasken lader dig vælge filer ifølge filnavn. En typisk maske bruger en stjerne og filendelsen, for eksempel *.txt; *.tekst
. Strengen er en liste med masker adskilte af semikolon.
Viser en guide som hjælper dig med enkelt at vælge Mime-typer
Indstiller en prioritet for filtypen. Hvis mere end en filtype vælger samme fil, bruges den med højeste prioritet.
Her kan du ændre indstillingen af genvejstaster. Vælg en handling og klik på Egen hvis du vil have en anden genvejstast for denne handling.
Søgelinjen lader dig lede efter en specifik handling og se dens tilsvarende genvejstast.
forrige | hjem | næste |
Indstilling af programmet Kate | op | Indstil med dokumentvariabler |