Kapitel 6. Panelprogrammer

Indholdsfortegnelse

Opgavelinje-program
Indstilling af opgavelinje-programmet
Mini-pager-program
Ur-panel-program
Type
Indstillinger
Justér dato og tid
Dato- og tidsformat
Kopiér til klippebordet
Panelprogrammet-hurtigstarter
Statusfelt-program
'Lås/Log af'-panelprogrammet
Program-starter-panelprogrammet
'Løbskørte proces'-fanger-panelprogram
Klipper-panelprogrammet

Panelprogrammer er små programmer der kører indeni Kicker. Næsten alting bortset fra programstarter-knapper er panelprogrammer. De kan tilføjes fra sammenhængsmenuen eller fra undermenuen Indstil panel ved at vælge Tilføj og Program. Hvert panelprogram har en lille pil i sit håndtag. Klik på det vil få en menu frem som lader dig flytte eller fjerne det og sætte indstillingerne hvis der er nogen, og sætte Kicker's indstillinger.

Opgavelinje-program

Opgavelinje-programmet viser knapper for de kørende programmer. Programmet som har fokus, vises som en nedtrykket knap. Hvis et program er minimeret, vil titlen der vises i opgavelinjen svinde hen til gråt.

Vink

Hvis du klikker på knappen for det aktive program, vil det blive minimeret. Det betyder også at hvis du klikker to gange på et inaktivt program, vil det også blive minimeret.

Et klik med højre museknap på en knap vil vise standard-programmenuen. Kun indgang Til aktuel desktop er anderledes: hvis du har sat opgavelinjen til at vise programmerne fra alle desktoppe, kan du flytte dette program til den aktuelle desktop.

Der er også en lille ikon til venstre eller foroven på opgavelinjen, som åbner en menu. Den hedder vindusliste-ikonen. Menuens første indgang, Ryd op i vinduer, forsøger at flytte vinduerne på din aktive desktop på en sådan måde så man kan se så mange som muligt. Kaskade-vinduer putter alle vinduer på den aktive desktop ovenpå hinanden, de nyeste foroven og de andre sorteret efter det tidspunkt de sidst blev brugt.

Nedenunder disse indgange er der en liste af alle aktuelt kørende programmer, grupperet efter de desktoppe på hvilke de kører. Klik på en desktops navn vil skifte til det, klik på et program vil også aktivere det. Du kan betsemme musens opførsel. Referér venligst til Opgavelinje-opsætning for mere om dette.

Indstilling af opgavelinje-programmet

Du kan indstille opgavelinjen ved at klikke med højre museknap på det lille flytte-håndtag.

Referér venligst til “Opgavelinje-afsnittet” for detaljer om indstillinger af opgavelinjen.