Kapitel 2. Konqueror, det basale

Pamela Roberts

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 3.2 (2003-10-20)

Indholdsfortegnelse

Start af Konqueror
Konqueror's dele
Værktøjsvink og Hvad er dette?
Venstre og Midterste museknap handlinger
Højre museknapmenuer
Visning af Hjælp, Man og Info sider

Vigtigt

Som alle KDE-programmer er der mange indstillinger for Konqueror. Dette dokument beskriver hvordan Konqueror opfører sig med de sædvanlige standardindstillinger.

En mus med tre knapper er nyttig når man kører Konqueror eller andre KDE programmer. Hvis din mus kun har to knapper, kan man indstille systemet så man kan simulere midterste museknap ved at trykke på begge knapper samtidigt.

Du kan læse mere om brug af musen i Venstre og Midterste museknap handlinger”

Hvis du er vant til at dobbeltklikke for at få noget gjort, så pas på, for ligesom resten af KDE, er Konqueror's standard enkeltklik.

Start af Konqueror

Da den er en kombineret filhåndtering og browser, vil Konqueror automatisk skifte mellem de to tilstande efter behov, når den kører, men det kan være en fordel at være i stand til at vælge hvilken tilstand der skal bruges når man starter den.

  • Hvis du har en hus-formet ikon i panelet eller på desktoppen, så vil klik med venstre museknap åbne Konqueror som en filhåndtering.

  • Et venstre museknap klik på den verdensformede ikon i panelet eller på desktoppen vil åbne Konqueror i browser-tilstand.

  • Fra K-menuen, vælges Internet->Konqueror browser for at starte den som en browser, eller Hjem for at starte Konqueror i filhåndteringstilstand.

  • Alt+F2 vil åbne en Kør kommando dialog. Skriv konqueror (små bogstaver) og tryk på Enter eller Kør knappen for at starte i filhåndteringstilstand, eller indtast blot en URL såsom http://www.konqueror.org for at starte Konqueror som en browser.

Konqueror startes også automatisk når man venstreklikker på en desktopikon som repræsenterer en mappe, såsom Affaldsikonen.