Kapitel 2. Spillet

Indholdsfortegnelse

Spillets regler
Skibsbevægelser
Energi
Træfpoints
Kugler og miner
Optankninger
KSpaceDuel skærmen
Spil indstillinger
Taster
Spilindstilling

Ideen i spillet er ganske enkel (men smittende). Man prøver at ødelægge sin modstander før han ødelægger dig.

Vær forsigtigt med ikke at ramme solen

Spillets regler

Skibsbevægelser

Hver spiller kontrollerer ét skib.

Skibene kan rotere, skyde og lægge miner.

Energi

Hvert skib har en vis mængde energi (referér til spil indstillinger for værdier).

Skibe har brug for energi til rotation acceleration, skydning og at lægge miner. Et skib får sin energi fra solpanelerne. Mængden af energi skibet får afhænger af afstanden og retningen til solen. Et skib får mere energi tæt ved solen, og mindre tæt ved grænsen. Det får en fuld mængde energi hvis solen skinner direkte på panelerne og mindre eller ingen energi hvis solen skinner på panelerne i en vinkel eller på siden af panelet.

Hvis et skib ingen energi har kan det ikke navigere eller skyde.

Træfpoints

Kollision med egne eller andres kugler mindsker træfpoints for et skib. Hvis to skibe kolliderer vil det svagere skib blive ødelagt, og antal træfpoints for det stærkere skib mindskes med antal træfpoints for det svagere skib plus et beløb (kollisionsskaden). Et skib ødelægges når det flyver ind i solen.

Kugler og miner

Kugler flyver rundt om solen lige som et skib.

Miner har en mængde energi der får dem til at blive i samme position. Når energien er opbrugt, falder minen ind i solen. Miner tæt på solen bruger mere energi end miner der er længere borte.

Miner kan ødelægges med kugler.

Som standard kan et skib have 5 kugler og 3 miner på skærmen.

Optankninger

Fra tid til anden vil optankning vise sig på spillefeltet.

Der er fire forskellige optankninger:

Mine

Det maksimale antal miner øges for spilleren.

Kugle

Det maksimale antal kugler øges for spilleren.

Energi (gul kugle)

Spilleren får energi.

Skjold (blå kugle)

Spilleren får træfpoints

KSpaceDuel skærmen


KSpaceDuel hovedskærm

Du kan se at den centrale del af KSpaceDuel skærmen er spilleområdet. Til venstre og højre er rød spilers og blå spillers statistik.

Topfeltet i spillerstatistikken repræsenterer “Træfpoints” for fartøjet.

Det midterste felt i spillerstatistikken repræsenterer batterikraft.

Det nederste felt i spillerstatistikken viser antal vundne.

Toppen af spilleområdet er optaget af menulinjen og værktøjslinjen.

Bunden af spilleområdet er statuslinjen.