Egenskaber

Egenskabsvisningen viser egenskaber for det aktive objekt.


Egenskabsvisningen

Hvis du ændrede nogen egenskaber, klik på knappen Anvend for at gøre ændringarne permanente. Hvis du indskriver ugyldige data, vises et meddelelsesfelt med en fejlbeskrivelse. Du kan så justere egenskaberne og trykke på Anvend igen, eller fortryde ændringerne med knappen Annullér.

Hvis du indstiller søgestien til POV-Rays brugerdokumentation i indstillingsdialogen, kan du åbne POV-Rays referenceside for det viste objekt med knappen Hjælp.

Bemærk

Du har brug for POV-Ray 3.1g eller 3.5 HTML-dokumentation for at kunne bruge denne funktion. Hvis din distribution ikke indeholder denne dokumentation, kan du hente den her. POV-Ray 3.5 pakken indeholder HTML-brugerdokumentationen.

Hvis du redigerer en struktur eller en del af en struktur, kan du forhåndsvise den i egenskabsvisningen.


Egenskabsvisning, forhåndsvisning af struktur

Tryk på knappen Forhåndsvis inde i egenskabsvisningen, så vises en lille eksempelscene hvor den valgte struktur tegnes op. Normalt tegnes hele strukturen, selv når det øverste objekt ikke er valgt. Hvis du kun vil tegne en del af strukturen (for eksempel en struktur i et strukturkort og ikke hele strukturkortet), markeres afkrydsningsfeltet lokal.