Kapitel 4. Indstilling af KView

Indholdsfortegnelse

Fremviser
Program

Fremviser

Dette er indstillingen af den del af KView som kan genbruges af andre programmer (hvilket betyder at indstillingerne også påvirker KView-parten som indlejres i Konqueror eller andre programmer).


KViews indstillingsdialog Visning

Generel indstilling af Kviews kanvas

Brug glat skalering (høj kvalitet men langsommere)

Som tilvalget antyder, brug en metode med meget høj kvalitet men som er relativt langsom til at skalere billeder.

Behold aspekt-ratio

Hvis markeret, forsøger KView altid at beholde længde-bredde-forholdet. Det betyder at hvis bredden skaleres med faktoren x, skaleres højden med samme faktor.

Centrér billede

Hvis markeret, vises de åbnede billeder centrerede i KViews vindue.

Baggrundsfarve

Åbner en almindelig KDE farvevalgsdialog, hvor du kan vælge billedets baggrundsfarve

Minimal bredde:

Bredden på billedet som vises bliver ikke mindre end størrelsen du skriver her. Værdien 10 vil gøre at et 1x1 billede strækkes vandret med faktoren 10.

Maksimal bredde:

Bredden på billedet som vises bliver ikke større end størrelsen du skriver in her. Værdien 100 vil gøre at et 1000x1000 billede komprimeres vandret med faktoren 0,1.

Minimal højde:

Højden på billedet som vises bliver ikke mindre end størrelsen du skriver her. Værdien 10 vil gøre at et 1x1 billede strækkes lodret med faktoren 10.

Maksimal højde:

Højden på billedet som vises bliver ikke større end størrelsen du skriver her. Værdien 100 vil gøre at et 1000x1000 billede komprimeres lodret med faktoren 0,1.

Vælg hvilken blandingseffekt som skal bruges:

Hver valgt effekt kan bruges til at lave en overgangseffekt mellem billederne. Hvis du vælger flere effekter vil de blive valgt tilfældigt.

Vælg og indstil dine plugin

Browser

Her kan du aktivere eller deaktivere brug af KViews plugin som gør det muligt at bladre i alle billeder i nuværende mappe.