Kapitel 1. Indledning

Indholdsfortegnelse

KMids funktioner

KMid er KDE's MIDI og Karaoke multimediespiller. Den sørger for nogle funktioner som ikke findes i nogen anden UNIX® MIDI-afspiller, såsom blandt andet realtidsgrafik og markering af Karaoke-tekst.

Det er rapporteret at KMid kører på operativsystemerne Linux® og FreeBSD. Den bruger OSS-lyddriveren, så den bør køre på alle systemer hvor KDE og OSS kan kompileres. KMid understøtter også Linux® Ultrasound Project Driver, som kræves for at få lyd med GUS-kort. Jeg planlægger understøttelse for ALSA-driveren så snart den understøtter en sequencer-enhed.

KMid viser sangteksten på skærmen med en farve som ændrer sig samtidig med at musikken spiller, så det er vældig let at følge sangens melodi.

Håber at du synes at KMid er lige så sjov at bruge som jeg syntes det var at udvikle den.

Antonio Larrosa Jiménez

KMids funktioner

Dette er nogle af KMids vigtigste funktioner:

  • Den har en meget brugervenlig grænseflade til at vise Karaoke med markering af sangtekst i realtid.

  • Den har en funktion som grafisk viser hvad der spilles på hver midi-kanal, ved at markere tasterne som trykkes ned på et (virtuelt) keyboard.

  • Den kraftfuldeste håndtering af Midi-kort som findes for noget operativsystem.

  • Træk & slip så du kan slippe en vilkårlig midi-fil i KDE fra et Konqueror-vindue.

  • Du kan ændre tempo på sange for at spille dem langsommere eller hurtigere som du vil.

  • Den viser lamper som følger sangens rytme.

  • Brugerindstillelige skrifttyper for Karaoke-teksten som skal vises.

  • Undestøtter de to standardmåder at indsætte sangtekster i midi-filer, dvs. sangtekster eller tekstbegivenheder (og gætter automatisk hvad en sang bruger).

  • Sessionshåndtering. Hvis en sang spilles når du logger af fra KDE, så begynder samme sang med at blive spillet næste gang du logger på.

  • Justérbar lydstyrke i realtid.

  • Den kan spille brudte midi-filer som får andre afspillere til at lave kerne-dump!

  • Den kan åbne komprimerede MIDI/Karaoke-filer præcis som en hvilken som helst anden fil.

  • Forbruger cirka 0,1 % af min CPU (afhængig på sangens kompleksitet).

  • Støtter ekstern midi-syntese, AWE-, FM- og GUS-kort (for det sidstnævnte må du installere LUP-driveren og gusd).

  • Kører på Linux® og FreeBSD (og måske også på andre Unix-systemer...).