Kapitel 6. OSS

Indholdsfortegnelse

Opstartsproblemer med KPilot
Databasespørgsmål
Særlige spørgsmål om HotSync-synkronisering
KPilot's DCOP-grænseflade

Opstartsproblemer med KPilot

1. Hvad skriver jeg efter --debug?
2. KPilot siger Kan ikke forbinde til pilot
1.

Hvad skriver jeg efter --debug?

Intet. De fleste udgaver af KPilot har end ikke et --debug flag, og vil beklage sig hvis du bruger det. For de udgaver der har det, brug en værdi mellem 1 og 4, som vil kontrollere mængden af fejlretningsudskrift (en smule). En værdi på 1 vil udskrive ret fuldstændige kaldespor uden de virkeligt kedelige funktioner, mens 4 vil inkludere enhver triviel funktion i hele KPilot.

2.

KPilot siger Kan ikke forbinde til pilot

Dette kan skyldes forskellige ting. Kontrollér at:

  • Pilot-enheden (oftest /dev/pilot) findes og peger på den serielle port hvor en PalmPilot virkelig er tilsluttet.

    For at linke PalmPilot-enheden til den rigtige serielle port, kan du enten udfylde /dev/ttySn i Pilot-enhedens felt i opsætningsdialogen eller (hellere) linke /dev/pilot til /dev/ttySn med følgende kommando (som root): ln -s /dev/ttySn /dev/pilot Her er /dev/ttySn navnet på den serielle port; erstat n med det rigtige tal (sædvanligvis 0 eller 1).

  • Kontrollér at du har rettigheder til at læse fra og skrive til den serielle port. Rettighederne for den serielle port skal være sådanne så du kan skrive til den. Dette gøres lettest ved at skrive følgende (som root): chmod 666 /dev/ttySn

  • Forsøg at starte dæmonen manuelt inden KPilot startes.

  • (For Mandrakelinux™ 7 system) Kontrollér systemets sikkerhedsniveau: Indstillinger over 3 forhindrer visse slags proceskommunikation som er nødvendige for at KPilot skal fungere på rigtig måde.

    (Mandrakelinux™ sikkerhedsinformation fra Jay Summett) For at indstille MSEC (Mandrake SECurity) til ikke at blokere KPilots udtag (for forbindelse med localhost) kan du logge på som root og skrive /etc/security/msec/init.sh 3 Dette indstiller MSEC niveauet til 3 (normal sikkerhed). For mere information om de forskellige sikkerhedsniveauer osv., se Mandrake referenceguide.