Kapitel 2. Brug af KWorldClock

Indholdsfortegnelse

Hovedskærmen
Indstil KWorldClock med ure i forskellige tidszoner
Tilføj flag på KWorldClocks skærm
Ændring af KWorldClocks visning
Vælg andre kort

Hovedskærmen

Når du starter KWorldClock ser du et lille vindue, som vises nedenfor.


Skærmaftryk

Den lyse del (som i skærmaftrykket ovenfor dækker Antarktis, Sydamerika, Europa, Afrika og dele af Asien) viser områderne som for øjeblikket har dagslys, mens den mørkere del (som i skærmaftrykket ovenfor dækker Nordamerika, Arktis, dele af Asien og Australien) viser områderne som for øjeblikket har nat. Grænsen mellem den mørke og lyse del er områderne som har morgen eller skumning.

Hver lille sort firkant angiver en by eller et befolkningscentrum. Hvis du placerer musen over (eller nær) én af de sorte firkanter, ser du dato og tid som gælder for dette sted. I skærmaftrykket ovenfor, vises den lille ø Pitcairn.

Det kan være behageligere at udvide vinduet, så der er mere mellemrum mellem de forskellige firkanter. Husk du kan udvide vinduet ved at klikke på maksimeringsknappen (anden knap fra højre i det øverste højre hjørne) eller ved at bruge musen til at trække hovedvinduets hjørne. Et udvidet vindue hvor Melbourne (Australien) er valgt, vises nedenfor.


Skærmaftryk som viser et udvidet vindue, med Melbourne valgt.