Appendiks A. Installering af KDevelop

Bernd Pol

Indholdsfortegnelse

Hvordan man får fat på KDevelop
Hente dagsfriske udgaver af KDevelop fra CVS
Krav for KDevelop
Kompilering og installation af KDevelop
Forberedende skridt
Kompilér KDevelop
Nogle bemærkninger om flag til configure
Hvordan man får fat i programmeringsgrænsefladen for KDevelop

Her finder du alle skridt som behøves for at kompilere og installere det integrerede udviklingsmiljø KDevelop:

Hvordan man får fat på KDevelop

KDevelop er tilgængelig i binær form fra mange forskellige Linux®-distributioner såsom SuSE, RedHat med flere. De binære filer er pakkede på en bekvem måde, oftest RPM, for nemt at kunne installeres. Følg standardinstruktionerne som gives i distributionen for at installere.

Du kan også få fat på kildekoden for KDevelop, kompilere og installere den selv. Kildekoden findes via projektets hjemmeside på http://www.kdevelop.org eller via KDE's FTP-sted.

Hente dagsfriske udgaver af KDevelop fra CVS

Hvis du vil være en del af den nuværende udvikling, er versioner via anonym CVS fra arkivet også tilgængelige. Modulnavnet er kdevelop:pserver:anonymous@anoncvs.kde.org:/home/kde.

Oprindelig udtjekning fra CVS

For at få en oprindelig udgave af KDevelop skal du hente den fra anonym CVS. For denne såkaldte udtjekningshandling følges skridtene nedenfor.

Bemærk

Vi antager vi at du ønsker at placere din kopi af KDevelop i mappen /kde3src/kdevelop undermappen af din hjemmemappe(~).

# Opret målmappen om nødvendigt:
~> mkdir kde3src
~> cd kde3src
~/kde3src> cvs -z3 -d :pserver:anonymous@anoncvs.kde.org:/home/kde co kdevelop
~/kde3src> cd kdevelop

Bemærk

Når du er lykkedes at tjekke din version af KDevelop ud, kan du følge med i ændringerne ved at bruge opdateringsproceduren som vises i næste afsnit.

Vigtigt

Hold serverbelastningen lav. Vær venlig ikke at tjekke ud hver gang du vil have en ny version af KDevelop Brug CVS update til dette formål.

Nu kan du kompilere din version af KDevelop som vist i kapitlet Kompilering og installation af KDevelop.

Hold din kopi af CVS opdateret

Efter du har tjekket KDevelop ud fra CVS som vist ovenfor (og det er lykkedes at kompilere den), vil du holde den aktuel for at få alle programrettelser med. Følg så skridtene nedenfor. (Vi antager igen at du har placeret din kopi af KDevelop i mappen kde3src.)

Bemærk kommandoen up (= update) i stedet for co (hvilket betyder checkout).

~> cd kde3src
~/kde3src> cvs -z3 -d :pserver:anonymous@anoncvs.kde.org:/home/kde up kdevelop
~/kde3src> cd kdevelop

Bemærk

Hold øje med meddelelserne som CVS viser under opdateringssekvensen. De nøjagtige skridt i kompileringssekvensen afhænger af dem.

Nu kan du kompilere en ny version af KDevelop som vist i kapitlet Særlige hensyn ved kompilering fra CVS.