Eksportere KPresenter-præsentationer til Memory Stick

Visse Sony-projektorer har mulighed for at vise en præsentation direkte fra en Memory Stick™, uden at skulle forbinde til en computer. KPresenter kan eksportere præsentationer på formatet som kræves for at dette skal virke. Denne gennemgang viser dig hvordan du gør for at eksportere en præsentation.

Hvert eksporteret lysbilledshow består af en række billedfiler (ene for hvert lysbillede i den oprindelige præsentation, plus to titellysbilleder) og en indeksfil. De er lavet på i en ret kompleks mappestruktur der tillader mere end en præsentation at blive opbevaret på en enkelt memory stick. et simpelt eksempel vises nedenfor, der består af to præsentationer.


Memory Stick™ mappestruktur
  1. Hvis præsentationen som du vil bruge ikke allerede er åbnet, gå til Fil Åbn... og vælg præsentationen som du vil eksportere.

  2. Brug nu menuen Fil og vælg Opret lysbilledshow for memory stick...


    KPresenters menupunkt Opret lysbilledshow for memory stick....
  3. Dette viser dialogen Opret lysbilledshow for memory stick.


    KPresenter Lav Memory Stick lysbilledshow... dialogen.

    Søgesti er mappen i hvilken din præsentationen vil blive eksporteret som mapper (DCIM og MSSONY, se diagrammet over mappestrukturen ovenfor). Hvis du har mulighed for det, vil du måske eksportere direkte til en Memory Stick™. Hvis dette er tilfældet, skal du indtaste stedet for mediet her.

    Titlen bruges både til navnet på indeksfilen, og som en tekstetikette på titellysbilledet. Bemærk at denne titel ikke påvirker titlerne på nogen af de normale lysbilleder i præsentationen - titellysbilleder er synlige ved brug af Sony's projektoropsætning før den egentlige præsentation vises.

    Vælg tilvalget Angiv farver for at ekspandere dialogen:


    KPresenter Lav Memory Stick lysbilledshow... dialogen (udvidet).

    De to farvevælgere bruges kun for titelbilledet. Det kan være nyttigt at ændre titelbillederne så præsentationerne bliver lettere at identificere ved arbejde med projektoren, men det er ufarligt og normalt at efterlade dem med standardværdier.

    Du kan derefter klikke på O.k. for at fortsætte med selve eksportprocessen.

  4. Præsentationen er nu eksporteret til det rette format, med følgende dialog som informerer dig om processens forløb:


    KPresenter Lav Memory Stick lysbilledshow fremgangsdialog.

    Når eksporten er færdig, kan du vælge Færdig-knappen, så vil dialogen lukke.

  5. Hvis du ikke eksporterede lysbilledshowet direkte til en Memory Stick™, skal du kopiere de rigtige filer over før du kan udnytte projektoren. Som angivet ovenfor, skal du kopiere de rigtige mapper og filer over begyndende med DCIM og MSSONY til "roden", eller /, på hukommelseskortet. Det er væsentligt at mappestrukturen bibeholdes, og det er antageligt enklest at kopiere hele mapperne DCIM og MSSONY.

    Om nødvendigt, kan du omdøbe indeksfilen uden problemer (der som standard er Slideshow.SPP), du kan imidlertid ikke omdøbe lysbilederne, og du kan heller ikke ændre navnet på disse mapper, da disse er kodet ind i indeksfilen.