Indsæt et diagram

Du kan indsætte et diagram i et arbejdsark for at give et grafisk billede af dine data.

Markér først området med celler som indholder data og vælg Indsæt->Diagram. Markøren ændres til et lille kors, som du skal trække over tabellen med venstre museknap holdt nede, for at angive området hvor du ønsker at diagrammet skal vises. Der er ingen grund til at være alt for nøjagtig på dette trin, eftersom diagramstørrelsen let kan ændres når som helst. Når du slipper musen, så vises en dialog med en diagramguide.

Guiden lader dig definere diagramtype, etiketter og forklaringer som du behøver. Du vil måske kigge i håndbogen for KChart på dette tidspunkt, men igen, hvis du laver et forkert valg kan du rette det senere. Når du trykker på knappen Afslut, så forsvinder guiden, og du ser det indlejrede diagram i tabellen.


Skærmaftryk af indlejret diagram

For at flytte, ændre størrelse eller til og med fjerne det indlejrede diagram, klikkes hvor som helst i diagramområdet. Det vil nu blive vist med en diagonalt streget kantlinje, og med en lille sort firkant i hvert hjørne og midt på hver side.

Hvis du flytter markøren over en af de sorte firkanter, så vil den blive ændret til en pil med dobbelt hovede. Du kan ændre størrelse på diagrammet ved at trække en af disse firkanter med venstre museknap nedtrykket. For at fjerne diagrammet, højreklikkes på en af firkanterne og Fjern indlejret dokument vælges.

For at flytte diagrammet, flyttes markøren så den befinder sig på en af de stregede kanter. Markøren vil nu blive ændret til en hånd. Tryk på venstre museknap, så kan du trække dit diagram dit hen hvor du vil have det.

For at genoprette diagrammet normale udseende, klikkes blot hvor som helst udenfor diagramområdet.

For at ændre formatet på selve diagrammet, venstreklikkes to gange inde i diagramområdet. Det vil nu blive vist med en diagonalt streget kantlinje uden nogen små sorte firkanter, og KCharts Diagramværktøjslinje vil blive vist i KSpreads vindue. Derefter kan du bruge disse værktøjer fra KChart eller vælge i menuen som vises når du højreklikker i diagramområdet for at ændre diagrammet.