Kapitel 3. Menureference

Indholdsfortegnelse

Oversigt over menuerne
Spil-menuen
Editor-menuen
Landskab-menuen
Opsætningsmenuen
Hjælpemenuen

Oversigt over menuerne

Spil

Denne menu indeholder valgmuligheder som påvirker spillet, såsom at starte og afslutte spil, gemme spil, indlæse gemte spil, vise topresultater og give et vink (hvis det findes). Menuen Spil indeholder også punktet Afslut og et punkt til at starte øvespillet uden at gå via niveauvalgsdialogen. Du kan også afslutte ved at klikke på X længst oppe til højre i KGoldrunners vindue.

Editor

Denne menu har alt det du behøver for at oprette dine egne spil og niveauer, og vedligeholde dem, inklusive funktioner som hjælper dig ændre rækkefølge på niveauer, flytte dem mellem spil, eller fjerne dem når de ikke længere behøves. Når du omorganiserer dine niveauer, forbliver niveaunumrene i spillet i rækkefølge (uden mellemrum) og niveauerne omnummereres automatisk.

Når du anvender spileditoren, vises en grafisk værktøjslinje med værktøjsvink under menulinjen. Se Spileditoren for mere information om hvordan man laver og redigerer KGoldrunner-niveauer.

Landskab

Denne menu tilbyder et valg af landskab (i virkeligheden farvesammensætninger) for spillet. Alle landskaber har genvejstaster, så du kan faktisk ændre landskab mens spillet kører. Forsøg med Shift+A for at skifte til det nostalgiske Apple II landskab.

Opsætning

Denne menu har fire grupper med indstillinger: valg af mus eller tastatursstyring, valgmulighederne for spilhastighed, valg af “KGoldrunner” eller “traditionelle” spilleregler (se Valg af regler) og til sidst valgmulighederne for at øge eller mindske spilområdets størrelse. Nuværende valg er markerede. Indstillinger vælges automatisk når du starter et spil, men du kan bruge menuen til at ændre dem hvis du vil.

I KGoldrunners version for KDE-desktoppen, er der også et punkt til at ændre genvejstaster og styretaster for helten.

Hjælp

Hjælpemenuen indeholder et punkt til at få et vink (hvis de findes), adgang til KGoldrunners håndbog (dette dokumentet), Om KGoldrunner og Om KDE (eller Om Qt).

I versionen for KDE-desktoppen, er der også et punkt til at rapportere en fejl eller et ønske.

Hvis du vil give et forslag, eller har nogen nye niveauer at bidrage med, findes nuværende frofatters e-mail-adresse under menupunktet Om KGoldrunner.