Tilføj og fjern mapper

Mapper håndteres fuldstændig anderledes af CVS sammenlignet med almindelige filer. Ingen versionskontrol udføres af mapper, dvs. du kan ikke afgøre hvilke mapper der fandtes i projektet på et vist tidspunkt. Desuden kan mapper aldrig rigtigt fjernes (medmindre de fjernes direkte i lageret).

Som en erstatning, følger CVS konventionen at en mappe "ikke eksisterer" i en version af projektet hvis den er tom. Denne konvention følges ved at bruge flaget -P i kommandoerne cvs update og cvs checkout. Denne valgmulighed kan angives i menuen Opsætning->Fjern tomme mapper ved opdatering.

En mappe kan tilføjes til lageret ved at vælge Fil->Tilføj til lager... eller ved at højreklikke på den markerede mappe og vælge Tilføj til lager... fra pop op-menuen. Læg mærke til at i modsætning til at tilføje filer, er det ikke nødvendigt at sende ind efter en tilføjelse af mapper. Cervisia udfører selv kommandoen.

cvs add mappenavn