Indsendelse filer

Når du har lavet et vist antal ændringer i din arbejdskopi og du vil give andre udviklere adgang til dem, så indsender du dem. Ved en indsendelse, lægger du dine versioner af de ændrede filer ind som nye versioner i lageret. En senere opdatering af en anden udvikler, gør at dine ændringer indføres i hans arbejdskopi.

For at indsende nogle filer, markerer du dem i Cervisias hovedvindue, og vælgerFil->Indsend... eller højreklik på de markerede filer og vælg Indsend... fra pop op-menuen.

Figur 3.2. Et øjelibksbillede af Cervisias send ind-dialog


Et øjelibksbillede af Cervisias send ind-dialog

Du får en dialog der viser dig en liste af de markerede filer i den øverste del og en logbesked for dine ændringer nederst. Cervisia hjælper til på flere måder med at angive en meningsfuld logmeddelelse: For det første kan du dobbeltklikke på en fil eller trykke på Enter for at se ændringerne som du har lavet i filen. For det andet får du en liste med logmeddelelser som du tidligere har brugt i et dropned-felt. For det tredje er denne dialog integreret i Cervisias editor for ændringslog som beskrives nedenfor. Når du er færdig med dialogen, er det kommandoen

cvs commit -m meddelelse filnavn

der bruges.

Bemærk

En almindelig fejl man støder på når du indsender er "Up-to-date check failed" (kontrol af at filen er opdateret mislykkedes). Dette angiver at nogen har indsendt ændringer siden du sidst opdaterede. Eller, mere teknisk, at din basisversion ikke er den seneste i sin gren. For et sådant tilfælde, nægter CVS at indsende dine ændringer til lageret. Løsningen er at opdatere, opløse eventuelle konflikter, og indsende igen. Hvis du arbejder med et progammelprojekt, er det naturligvis normalt en god vane at kontrollere om programmet stadigvæk virker efter du har opdateret. Der kan jo trods alt findes skjulte sammenhænge mellem dine ændringer og andres ændringer som giver anledning til fejl i koden.

Bemærk

En anden almindelig fejl giver fejlmeddelelsen "Sticky tag 'X' for file 'X' is not a branch" (klæbrig mærke 'X' for filen 'X' er ikke en gren). Dette indtræffer hvis du forsøger at indsende en fil som du tidligere har opdateret til en vis revision eller mærke med kommandoen

%cvs update -r X

(som f.eks. bruges af menupunktet Avanceret->Opdatér til mærke/dato...). I dette tilfælde, bliver filens mærke klæbrigt, dvs. følgende opdateringer skifter ikke til den seneste revision på grenen. Hvis du vil tilføje flere versioner på grenen, så skal du opdatere til grenens mærke inden du indsender yderligere versioner.

Det er let at vedligeholde en ændringslog, som følger formatet som angives i GNU's kodningsregler, med Cervisia. For at gøre dette, vælges Fil->Indsæt indgang i ændringsloggen.... Hvis en fil som hedder ChangeLog (ændringslog) findes i arbejdsmappens topniveau, indlæses den og du har mulighed at redigere den. For at kunne gøre dette, er der en indgang tillagt med dagens dato og dit brugernavn (som kan indstilles ifølge beskrivelsen i “Generelt”). Når du afslutter dialogen ved at klikke på O.k., kommer næste indsendingsdialog til at få samme logmeddelelse som meddelelsen du skrev i ændringsloggen.