Kapitel 3. Working With Files

Indholdsfortegnelse

Tilføj filer
Fjern filer
Tilføj og fjern mapper
Indsendelse filer
Løs op for konflikter

Alle almindelige funktioner i CVS er direkte tilgængelige i Cervisias hovedvindue. Kommandoerne gælder oftest flere filer på én gang, nemlig alle markerede filer. Hvis mapper også er markerede, afhænger tolkningen af indstillingerne som blev lavet i menuen Opsætning. Hvis Opsætning->Indsend og fjern rekursivt for eksempel er markeret og du vælger Fil->Indsend... mens en mappe er markeret, indsendes alle filer i træet under denne mappe. Ellers påvirkes kun de almindelige filer i mappen selv.

Figur 3.1. Et øjebliksbillede af Cervisias pop op-menu


Et øjebliksbillede af Cervisias pop op-menu

De oftest benyttede handlinger er også til rådighed ved at højreklikke på filerne i trævisningen via en pop op-menu. Figur 3.1, “Et øjebliksbillede af Cervisias pop op-menu” viser Cervisia s vinduets pop op-menu.

Du kan redigere en fil ved at dobbeltklikke på den eller ved at markere den og trykke på Enter. Dette starter standardprogrammet der håndterer netop denne filtype (dette indstilles globalt i KDE). Hvis standardprogrammet ikke er det du vil bruge, kan du højreklikke og vælge Redigér-undermenuen og vælge det af de andre programmer der kan håndtere denne filtype.

Tilføj filer

For at tilføje filer til et projekt skal der udføres to trin: For det første, filerne skal registreres af CVS eller med andre ord, tilføjes til lageret . Dette er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. For egentligt at lægge filerne i lageret, skal du sende dem ind Denne procedure har en vigtig fordel: Du kan indsende disse filer sammen med ændringer i andre dele af projektet. Når man gør dette kan man let se (f.eks. i e-post ved indsending) at alle disse ændringer er en del af en helhed.

For at gøre dette, markerer du alle filerne der skal tilføjes Cervisias hovedvindue. Så vælger du Fil->Tilføj til lager eller højreklik på de markerede filer og vælg Tilføj til lager CVS tilføj-dialogen dukker op og viser filerne du markerede og beder om bekræftelse. Tryk O.k..

Cervisia kører en kommando

cvs add filnavne

Hvis handlingen lykkedes, skal statussøjlen lyde "Tilføjet til lageret" for de tilføjede filer.

Advarsel

CVS er ikke konstrueret til at håndtere meningsfuld versionskontrol for binære filer. At indflette binære filer, er for eksempel oftest ikke meningsfuldt. Desuden ekspanderer CVS normalt nøgleord (f.eks. for strengen $Revision: 1.6 $) når en fil indsendes. For binære filer kan en sådan ekspansion forstyrre filen og gøre den fuldstændig ubrugelig.

For at lukke af for denne opførsel skal du indsende binære filer (eller andre filer, såsom Postscript eller PNG) ved at vælge Fil->Tilføj binær...CVS tilføj-dialogen dukker op og viser filerne du markerede og beder om bekræftelse. Tryk O.k..

Cervisia kører en kommando

cvs add -kb filnavne