Kapitel 3. Menuerne

Indholdsfortegnelse

Fil-menuen
Redigér-menuen
Kør-menuen
Værktøjer-menuen
Opsætning-menuen
Hjælp-menuen

Fil-menuen

Fil->Ny (Ctrl+N)

Dette starter et nyt dokument i en ny udgave af editoren.

Fil->Åbn... (Ctrl+O)

Denne kommando åbner en fil. Det gøres vha. en dialog, som giver dig mulighed for at navigere omkring i filsystemet.

Dialogen fungerer som en lille filhåndtering. Du kan klikke på mapper vist i hovedvinduet, hvilket fortæller dialogen at den skal gå ind i denne mappe - og vise indholdet. Der er et tekst-/kombinationsfelt som kan bruges til at indtaste stedet og navnet på filen direkte eller du kan, ved at klikke på pilen i siden, få åbnet en kombinationsliste over nyligt anvendte steder, som du kan vælge.

Under dette er der et filter, hvor du på samme måde kan skrive data direkte eller vælge fra en kombinationsliste over nyligt anvendte filtertyper. Filterfaciliteten lader kun filer, som opfylder dens specifikationer, blive vist i hovedvinduet. Hvis filteret indeholdt tekst som f.eks. *.txt, så ville kun filer med endelsen .txt blive vist i hovedvinduet.

Værktøjslinjen har venstrepil- og højrepil-knapper, som lader dig gå frem og tilbage igennem tidligere valgte mapper, såvel som en op-pil, som flytter et niveau op i mappetræet. Knappen med det lille hus tager dig tilbage til din hjemmemappe og knappen med de to pile, som peger ind mod hinanden, opdaterer visningen af den aktuelle mappe. Knappen med bogmærket sætter et nyt bogmærke i den aktuelle mappe eller går til et mærke, som tidligere er blevet sat. Ikonet med tandhjulet giver dig mulighed for at oprette en ny mappe. Til sidst er der en kombinationsfelt på værktøjslinjen med en liste over nogle hyppigt brugte mapper.

Fil->Åbn nylige

Dette er en genvej til at åbne de nyligt gemte dokumenter. Hvis du klikker på dette punkt, kommer der en liste over adskillige af de nyligt gemte filer. Hvis du klikker på en bestemt fil, vil den blive åbnet i KEdit - hvis filen stadig befinder sig det samme sted.

Fil->Gem (Ctrl+S)

Dette gemmer det aktuelle dokument. Hvis du allerede har gemt dokumentet, vil dette overskrive den tidligere gemte fil uden at spørge dig om samtykke.

Bemærk

Editoren kan indstilles til at tage sikkerhedskopi.

Hvis det er første gang du gemmer et nyt dokument, vil 'Gem som'-dialogen (beskrevet nedenfor) fremkomme.

Fil->Gem som...

Dette giver dig mulighed for at gemme et dokument med et nyt filnavn. Det sker vha. fildialogen, som er beskrevet ovenfor i Åbn-afsnittet af denne hjælpefil.

Fil->Udskriv... (Ctrl+P)

Dette åbner en simpel 'Udskriv'-dialog, som giver dig mulighed for at angive hvad, hvor og hvordan der skal udskrives. Du kan vælge at bruge standardmuligheden lpr eller du kan selv angive en kommando. Desuden kan du vælge om hvorvidt hele dokumentet skal udskrives eller om kun den markerede del af dokumentet skal udskrives.

Fil->Send...

Dette bruges til at sende det aktuelle dokument med e-mail. Det åbner en e-mail-dialog, hvor du kan angive en adresse og et emne for beskeden.

Du kan sætte din foretrukne e-mail-klient i KControl

Fil->Luk (Ctrl+W)

Dette vil lukke editor-vinduet. Hvis du har mere end én udgave af KEdit kørende på samme tid, vil de andre ikke blive lukket.

Fil->Afslut (Ctrl+Q)

Dette lukker editoren.