Kapitel 3. Teknisk reference

Eric Bischoff

Oversætter: Erik Kjær Pedersen
revision 0.03.02 (2002-04-10)

Indholdsfortegnelse

For kunstnere
Oversættelse
For programmører
C++ klasser
.tuberling filer struktur
Struktur for udlægningen af filen (layout.xml)

KTuberling tilbyder en blid og taknemlig introduktion til KDE brugerindstilling og programmering. Programmet kan udvides. For eksempel, kan man tilføje nye legepladser ved at ændre grafikfilerne uden nogen kodning. Ved at tilføje passende lydfiler, kan oversættere ændre lyden til deres eget sprog.

Hvis du udvider eller tilføjer til spillet, så overvej venligst at sende dine tilføjelser til udvikleren Eric Bischoff for inklusion i fremtidige udgaver.

For kunstnere

Størrelsen og formen af legepladsen og antallet af objekter kan ændres. Nye legepladser kan tilføjes. Kun to billedfiler skal laves for hver legeplads: et spillebræt og en maske. Et maksimum af 8 legepladser er tilladt ud af hvilke kun 3 bruges for øjeblikket.

Seks billeder bruges i KTuberling: potato-game.png, potato-mask.png, penguin-game.png og penguin-mask.png, aquarium-game.png og aquarium-mask.png. Standard-stedet for disse filer er mappen $KDEDIR/share/apps/ktuberling/pics/.

Den første type af billeder, *-game.png holder legepladsen og objekterne som brugeren vælger. Dette er den grafik som brugeren ser når spillet spilles.

Den anden type af billeder, *-mask.png, indeholder kun masker for objekterne. Maskerne bruges til at begrænse kanterne af objekterne og i visse tilfælde, give objekterne noget gennemsigtighed (for eksempel, brillerne). Det anbefales tvunget, at putte objekterne på det samme sted i spillebrætfilen som i maskefilen.

I den samme mappe er der en fil der hedder layout.xml. ($KDE/share/apps/ktuberling/pics/layout.xml) siger hvilke billeder der skal bruges og forbinder dem til menuindgange. Den indeholder også positionsparametrene for legepladsen og objekterne i spillebrættet og i maskerne. Den tilknytter lydene til objekterne og placerer objekterne i grupper. Den deklarerer endelig sprog som et sæt af oversatte lyde. Den følger standard XML-syntaks (se detaljer nedenfor).

Stadig i den samme mappe er der en fil der hedder layout.i18n ($KDEDIR/share/apps/ktuberling/pics/layout.xml) rekapitulerer strengene i layout.xml som kan oversættes:

  • Menuindgange der tillader at vælge legeplads og sprog

  • Navnene på kategorierne for objekterne

En mappe ovenfor, er en fil der hedder ktuberlingui.rc ($KDEDIR/share/apps/ktuberling/ktuberlingui.rc) er en anden XML-fil som beskriver menuerne for KTuberling. Den bør indeholde et <action>-mærke pr legeplads og sprog. Det symbolske navn på handlingen i denne fil skal være identisk med det symbolske navn på handlingen i layout.xml.